Sådan er køkkentendenserne i 2018

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Er du ved at bygge hus eller er du blot på udkig efter en erstatning til dit gamle køkken? I så fald kan du i denne artikel læse om køkkentendenserne i 2018. Vi kommer ind på de ting, som gør et køkken moderne i dag og hjælper dig til at komme lidt længere i beslutningstagningen om, hvilket køkken som du skal vælge.

Minimalistisk og rene linjer

En klar køkkentendens, der er blevet aktuel over de seneste år, er en minimalistisk tilgang til design. Det betyder med andre ord rene linjer, der ofte udtrykkes i farverne sort og hvid. Dette er en tendens, som har været populær i flere år og hvor du bestemt ikke går galt i byen, hvis du gerne vil have et moderne køkken.

Råt look med et naturlig præg

Selvom det minimalistiske stadig er aktuelt, ser vi så småt en tendens til, at folk bevæger sig over i et mere råt look, hvor der indgår en eller anden form for naturligt præg. Dette kan være en udvidelse af farveskalaen til at inkludere brun, samt et generelt mørkere farvetema, der giver en følelse af skov og natur. Derudover ser man også, at eksempelvis væggenes overflade ikke er helt jævn og et overordnet look, der virker en smule mere unikt end blot minimalistisk sort og hvid.

Pladsbesparende elementer

Udover stilen er der også en række af andre elementer, der definerer et moderne køkken i 2018. Først og fremmest er der udviklet en række pladsbesparende trends, der kan og bør implementeres i alle nye køkkener i dag. Først og fremmest er der gulvskuffer. Disse er placeret, hvor der før blot var en liste langs gulvets kant, men flere personer er begyndt at tilvælge disse usynlige gulvskuffer, der giver overraskende meget ekstra plads i ethvert køkken.

Særligt mindre lejligheder placeret i storbyerne drager fordel af pladsbesparende elementer i køkkenet. Disse indebærer udover gulvskuffer også ovn og opvaskemaskine i halv størrelse, der sammensættes, så de blot har samme størrelse som en normal ovn.

Få vejledning af en ekspert

Køkkentendenserne nævnt i denne artikel er blot nogle af få, som er aktuelle i 2018. Man kan med fordel kontakte en uafhængig stilekspert eller forskellige køkkenforhandlere, der kan give et mere illustrativt overblik over, hvordan det moderne køkken ser ud i 2018. AUBO er en moderne forhandler, der kan give dig god inspiration til nyt køkken. Der er ikke noget rigtigt design, men man bør undersøge markedet og hente kataloger hos de forskellige forhandlere for at nå frem til det køkken, som matcher ens egen stil og personlighed. Som udgangspunkt er det sikre valg dog mere i retning af det minimalistiske, da denne type køkken altid vil fremstå pænt på trods af stilmæssige ændringer i køkkentendenserne fremover.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.