Hvornår er omkodning af låse nødvendigt?

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Sponsoreret indhold

Der kan være mange tilfælde, hvor det er en god idé at få omkodet din lås. Det kan eksempelvis være, hvis du lige er flyttet ind i en ny bolig og vil være sikker på, at kun du har adgang til hjemmet. Det kan også være, at du har tabt dine nøgler og derfor gerne vil sikre dig, at ingen uvelkomne tropper op i dit hjem. Det kan også være, at du har været udsat for enten et tyveri eller indbrud og derfor gerne vil sikre dig, at ingen tyve kan komme ind fremadrettet. I alle disse tilfælde er omkodning af lås en god idé.

Hvornår er det nødvendigt at få omkodet sin lås?

Hvis du har tabt dine nøgler, eller fået dem stjålet, skal du have omkodet din lås inden for 24 timer. Hvis du ikke får gjort dette, risikerer du, at forsikringen ikke vil dække omkodningen eller de eventuelle stjålne genstande fra hjemmet. Derfor er det altid en god idé at kontakte en låsesmed ligeså snart du har fundet ud af, at dine nøgler er blevet tabt eller stjålet.

Hvem kan omkode min lås?

En autoriseret låsemed kan hjælpe dig med at omkode din lås. Der er altid en låsemed på vagt, så du kan få omkodet din lås døgnet rundt. Det kan give dig noget af trygheden tilbage, hvis du har fået stjålet eller tabt dine nøgler. Hvis du har været særligt uheldigt, og der har været indbrud eller tyveri i dit hjem, kan en omkodning af låsen også give dig følelsen af, at du er sikker igen. 

Hvis du flytter ind i en ny bolig

Hvis du lige har købt hus eller lejlighed, kan det også være en god idé at få omkodet låsen. På den måde sikrer du dig nemlig, at du er den eneste med nøgler til boligen. Du aner nemlig ikke, hvor mange nøgler de tidligere ejere egentlig har haft. Derfor ved du heller ikke, om nogen et eller andet sted skulle have en ekstranøgle til dit hjem. Når du vælger at omkode din lås, bliver du fri for alle disse bekymringer. I stedet kan du bare nyde din nye hjem.

Hvis du gerne vil udelukke en nøglebærer

Måske har du givet en nøgle til en person, som du ikke længere ønsker, skal have adgang til dit hjem. I så fald er det selvfølgelig nemmest at bede om at få nøglen tilbage. Men hvis det ikke lykkes, kan en omkodning af låsen være en god idé. Det gælder også, hvis du har en mistanke om, at vedkommende har fået lavet en kopi af din nøgle. Når du omkoder din lås, er du nemlig sikker på, at kun du har en nøgle til den.

Hvis du gerne vil have én nøgle til alle låse

I nogle hjem er der flere nøgler. Én til hoveddøren, én til bagdøren, én til garagen, én til postkassen og så videre. I sådanne tilfælde kan det nogle gange være rart at få omkodet alle låsene, så du i stedet kun skal have én nøgle. På den måde slipper du for at bære rundt på flere nøgler ad gangen. Eller skulle stå og prøve flere forskellige nøgler for at finde den rette.

Senest ændret Mandag, 25 oktober 2021 11:48

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.