×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 146

Her skal du tage i sommerhus i Danmark

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Sommerhusferie i Danmark er alsidig og kan være alt fra strandferie til naturferie. Sommerhusferie i Danmark er alsidig og kan være alt fra strandferie til naturferie. Foto: Piksabay/Halfdan Timm.

SOMMERHUSGUIDE: At tage i sommerhus har altid været en af dan-skernes foretrukne ferieformer, da det giver en stor frihed i det dagli-ge, til at gøre som det passer en. Langt de fleste tænker på Vesterha-vet, når snakken falder på sommerhusferier, men Danmark har langt mere at byde på og derfor kommer der her en guide til, hvor du kan tage familien med i sommerhus.

Langt de fleste tænker på den jyske vestkyst, når snakken falder på sommer-husferie. Og selvom Vestkysten har meget at byde på, så er Danmark meget mere end blot dette.

Vi kommer her med en kort guide til, hvor du kunne overveje at tage i sommerhus alt efter hvilken type ferie du foretrækker.

Djursland – golfbaner og fregatten Jylland

Djursland er ofte en overset ferieperle i en dansk sammenhæng, selvom der er masser oplevelser at kaste sig over.

På Djursland er der foruden, et af Danmarks største udvalg af sommerhuse også nogle af Danmarks bedste golfbaner, så hvis du er til golf og aktiv ferie, er Djursland bestemt værd at overveje. Blandt andet finder man Danmarks bedste golfbane anno 2015 på Djursland ved byen Nimtofte.

Derudover er Grenå altid et besøg værd. Foruden at huse fregatten Jylland summer byen om sommeren af liv og byder på en af Danmarks bedste gågader.

Så hvis I er til aktiv ferie og shopping er Djursland bestemt værd at overveje.

Christiansfeld – Smukke badestrande og en unik kulturarv

Christiansfeld er endnu et af de steder, der huser allerflest sommerhuse i Danmark.

Det er især værd at overveje Christiansfeld som feriedestination, hvis I fore-trækker badeferier, for her vil i finde nogle af landets allerbedste sandstrande!

Ydermere byder byen Christiansfeld på mange spændende oplevelser fra sine verdensberømte honningkager, til sine unikke bygningsværker, der sidste år sikrede byen en plads på UNESCO's meget prestigiøse verdensarvsliste.

Så hvis i regner med at tilbringe størstedelen af jeres tid på stranden, med en is i hånden, er Christiansfeld uden tvivl stedet at tage til.

Rømø – oplev Vadehavet og Danmarks ældste by

Selvom Rømø teknisk set ligger ved den jyske vestkyst fortjener det dog en plads på denne liste, for Rømø er ikke ligesom alle de øvrige danske byer.

I de senere år er både Fanø og Rømø Havneby blevet et af de mest populære feriedestinationer for sommerhusturister.

Med sin beliggenhed i Vadehavet vil man komme til at opleve et af de mest forunderlige naturfænomener i Danmark, i form af de særlige tidevandsforhold, der betyder at vandet rejser og falder hver sjette time.

Ligesom Christiansfeld er Vadehavet også optaget på UNESCO's verden-sarvsliste.

Ydermere er Rømø fyldt med idyllisk natur tæt ved spændene byer som Esbjerg og Ribe, der er Danmarks ældste by og hjemsted for flere historiske seværdigheder såsom Ribe Domkirke.

Så hvis du er typen, der foretrækker spændende naturoplevelser og har hang til at tage på endagsudflugter, så er Rømø Havneby et godt sted at leje et sommerhus.

Nordsjælland – sommerhus- og storbyferie

Et sidste sted der er værd at overveje at leje et sommerhus er i Gilleleje i den nordligste del af Nordsjælland.

Gilleleje, og resten af Nordsjælland, byder også på smukke naturomgivelser, men modsat de øvrige steder på listen, så giver Nordsjælland dig og familien mulighed for både at kombinere sommerhusferien med storbyferie, da København ikke ligger mere end en times kørsel væk.

Derudover er det også muligt at sejle med færgen fra Helsingør til Helsingborg, og dermed kan du komme til at opleve en af Sveriges mest oversete byer, der både huser Volvo-museet og et af Nordens største forlystelsesparker i form af forlystelsesparken Lisberg, der byder på adskillige karruseller og rutsjebaner – hvis altså Tivoli ikke er vild nok for jer.

Så hvis i både vil kombinere sommerhusferie med pulserende storbyer, så er Gilleleje bestemt værd at overveje.

Hvis du stadig ikke har kunnet beslutte dig for, hvordan din næste ferie skal være, eller hvor den skal gå hen, så er der masser af inspiration at hente for dig her.

Senest ændret Torsdag, 26 maj 2016 10:54

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.