Fra terrassen er der ellers en flot udsigt til Esbjerg, og lige ud for kronen ligger der cirka 50 meter fra kajen fem sæler og soler sig på en sandbanke, som bliver større og større i takt med at tidevandet trækker sig tilbage.
I øjeblikket er der cirka halvanden meter forskel på lav- og højvande.
Fanøs bedste mad
Inden døre fik vi en snak med forpagter Henrik Hansen - der også er køkkenchef samt krochefen Susanna Leitao, der i øvrigt kommer fra Madeira. På kroens menu er der flere fiskeretter blandt andet den berømte vestjyske bakskuld og stjerneskud.
- Vi er stolte af vores stjerneskud. Rødspætten steges på panden eller dampes i hvidvin. Der pyntes med blandet andet røget Fanø laks og lakse kaviar.
For hvert stjerneskud der bliver solgt, donerer kroen i øvrigt fem kroner til Rygmarvsbrokforeningen.
- Så vælger I vort stjerneskud, støtter I også et godt formål, siger Henrik Hansen med et smil.
Lækker Wienerschnitzel
Selvom det lyder godt, har vi tidligere fået fisk, så i stedet vælger vi kroens gode winersnitzel med helstegte nye kartofler, grønne ærter og citron på toppen af snichtzlen, samt en lækker brun sovs. Den smagte i øvrigt himmelsk.
Vi valgte også at prøve den lokale øl fra Fanø bryghus, en lys hvedeøl og en mørk øl a la porter. Begge øl smagte dejligt og passede godt til den møre snitzel.
Under middagen blev vi hele tiden serviceret af de to søde tjenere Simon Pedersen og Vibeke Tegtmejer.
Gode hyggelig værelser
Vores værelser var hyggelige. Men kroens værelser bærer naturligvis præg af, at der er tale om en 300 år gammel kro. Men der manglede ikke noget, og sengene var fine at sove i.
Morgenmaden bestod af lækker røræg med bacon, varme grovboller, ost, diverse pålæg, marmelade, samt forskellige slags juice.
Fanø Krogaard ligger direkte ud til havnepromenaden i Nordby få hundrede meter fra færgelejet med hyppige forbindelser til Esbjerg med færgesleskabet Færgen, der sejler hele tiden især i sommermånederne med to færger. Overfartstiden er cirka 12 minutter.
En af landets ældste kroer
Kroen hører til en af landets ældste. Den 27. oktober 1664 fik en mand ved navn Jørgen Frandsen sammen med sin hustru, Margrethe Andersdatter bevilling på at drive Fanø Krogård og Sønderho Kro.
Der var formentlig en slags krovirksomhed på stedet allerede før 1664, da det var fra Nordby, man sejlede til Esbjerg.
I forfatteren N. M. Kromanns "Fanøs historie" fra 1964 kan man læse den spændende historie om Fanø Krogård.
Øl og brændevin
Blandt andet skulle Jørgen Frandsen forpligte sig til at holde gode varer af øl, brændevin og i alt i rette tide for billig rimelig betaling. Allerede efter nogle få år at Jørgen Frandsen havde fået bevillingen, efterfulgtes han af Peder Gallesen som bevillingshaver.
Han fik bevillingen mod en betaling af seks rigsdaler årligt til Kgl. Majestæts jordebog med eneret på at sælge øl og brændevin på øen.
Det hed i skrivelsen "til hvilken ende Fanø sogns indbyggere alvorlig befales sig ikke at fordriste og understå øl og brændevin eller nogen anden slags drik på andre steder, hvor det kan være at købe og til øen føre end fra bemeldte Peder Gallesen – ej heller nogen brændevin, selv at brænde ej heller udtappe – uden Peter Gallesens vidende og vilje".
Hjemmebrænderi på Fanø
Det var et monopol, der ville noget, og det rettede beboere på øen sig da heller ikke efter, idet Peter Gallesen mente at have opdaget, at der foregik et omfattende smugbrænderi med tilhørende smugkro i sognet.
Ligeledes at der foregik ulovlig indførsel af øl og brændevin, som han hævdede var til stor skade for hans forretning. Gallesen indstævnede to personer i Rindby, som han mistænkte for smug brænderi.
Op og nedgang
Men de hævdede at de allerede før Gallesen kom til øen havde ophørt med at drive smugkro. Gallesen kunne ikke bevise deres skyld og de blev frifundet.
Selvom Gallesen fik sin virksomhed tinglyst, så beskyldte han forsat sine bysbørn for ulovligheder.
I de forløbne 300 år indtil Kromanns bog udkom i 1964 havde 28 personer i kortere eller længere tid drevet Fanø Krogaard med større eller mindre udbytte.
