Par i fyrrene på første udlandsrejse

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Et par fra Langeland blev inviteret til Sverige Et par fra Langeland blev inviteret til Sverige Foto: VisitSweden.

SVENSK FERIE: Annisette og Tommy fra Langeland har aldrig tidligere været ude at rejse, så da VisitSweden inviterede på ferie i Sverige, sagde de naturligvis ja. Det blev til en række ferievideoer fra vores naboland.

Hidtil har parret ikke været længere væk en afstikker til Fleggaard syd for grænsen, hvor de en gang har været på grænsehandel.

ferie-sverige-klipperDe fleste kender Sverige

Langt de fleste danskere kender vores naboland Sverige ganske godt. De store skove og de røde ødegårde er indbegrebet af ferielandet, men der er også en række andre ferieoplevelser, der ligger og venter på turisterne fra Danmark.

Dem ville VisitSweden gerne vise til et danske par, der aldrig har havde været i Sverige før. Det var en svær øvelse at finde et sådant par, for ni ud af 10 danskere har været på ferie eller på anden vis været i landet.

Ideen var at finde frem til nogle, der kunne se på Sverige på en helt ny og "uberørt" måde og gennem deres personlige rejseprogrammer formidle broderlandets oplevelser til os andre, der måske har en lidt forudindtaget opfattelse af, hvad Sverige har at byde på.

Autentisk rejseprogram

Der er mange danskere, der er meget glade for Sverige, men ikke kender landets muligheder for oplevelser og aktiviteter.

- Vores nye rejseprogram i miniformat giver inspiration til, hvilke oplevelser Sverige byder på, og det er Tommys og Annisettes autentiske oplevelser og deres helt umiddelbare reaktion på Sverige, vi får i programmerne. Det er både sjovt og grænseoverskridende for dem og for os som seere, siger Anna Kron Boysen, PR-manager i VisitSweden.

folkrace-smaaland-sverige-ferie-rejseParret fra Langeland på ferie

Langeland er et skønt sted og for Annisette og Tommy har øen og Danmark indtil nu kunnet opfylde behovet for ferieoplevelser for dem og deres to børn.

Derfor var Kullen i Sverige noget af en udfordring med rappelling. Som om det ikke var nok blev Tommy sat til at riverrafte i Blekinge. Herefter gik turen til Småland, hvor det svenske rally-løb "Folkrace" blev prøvet.

Tommy og Annisette fik dog også lejlighed til at prøve mere afslappende aktiviteter som glaspustning og fortsætte til muslingesafari i Västsverige.

Göteborg inviterede inden for i den store forlystelsespark Liseberg, hvor tusindvis af danske børnefamilier hvert år hygger sig.

- Det sjoveste har været at få prøvet nogle grænser af, som da vi testede sommerrodel og rappelling. Men det, der virkelig fik os maksimalt op at køre, var at få eget rat i hænderne og deltage i Folkrace i en dyst mod hinanden. Det var lige os og en kanonoplevelse, siger Annisette Hansen.

Rejsefilm og fede oplevelser

Parrets oplevelser rundt i Sverige blev fulgt tæt af VisitSweden, der havde sat det hele i gang. Både succeser og udfordringer kom med på filmene fra rejsen ud i det ukendte Sverige.

På filmene kan du blandt andet se Annisette, der lider af højdeskræk, men alligevel prøver rappelle ned ad en meget stejl klippe på Kullen.

Og du kan følge Tommys riverrafting, hvor han kæntrer på Mörrumsån.

Da parret fra Langeland spiser den traditionelle og berygtede svenske spise surstømming, er er vist ingen tvivl om, at de hellere ville have sat tænderne i en Langelænder!
Du kan følge Annisette og Tommy på VisitSwedens YouTube-kanal og på hjemmesiden.

Indhold af de seks rejseprogrammer:

• 1.Skåne, Kullen-rapelling
• 2.Blekinge, Mörrumsån - riverrafting
• 3.Småland - Folkrace og glaspustning
• 4.Naturoplevelser på cykel, kano og sommerrodel
• 5.Västsverige - Muslingesafari
• 6.Göteborg, bl.a. med forlystelsesparken Liseberg

Senest ændret Tirsdag, 05 juli 2016 10:06

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.