Hvis du vil se og høre mere om søfartens historie på øen er der to steder, du bør besøge, når du er på øen.
Det ene er Sønderho Kirke med de mange spændende kirkeskibe, som fortæller historie. Det andet sted er Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling i Nordby.
Sønderho Kirke
I Sønderho Kirke finder du Danmarks største samling af kirkeskibe, nemlig hele 15. Disse skibe er alle med undtagelse af et bygget i perioden fra 1850 og til år 1900.
Netop på det tidspunkt, hvor skibe var på mode i de danske kirker. Det var samtidig der, hvor sejlskibene begyndte at forsvinde, idet dampskibene vandt indpas.
I Sønderho Kirke er de fleste kirkeskibe sejlskibe, men også et par nyere skibstyper er blandt dem.
Kirkeskibene
Når du går rundt i kirken, vil det trænede øje se, at modellerne af de forskellige sejlskibe har formindsket skrog af hensyn til iagttagelsen fra kirkegulvet.
Det skyldes, at skrogene optisk ville se for store ud i forhold til resten af skibet, da skroget er tættere på beskuerne end masterne.
Mange af kirkeskibene i Sønderho er formentlig givet til kirken af modelbyggeren selv.
Tre typer af skibe
Der findes tre hovedtyper af sejlskibe blandt de 15 kirkeskibe. Den ene hovedtype er en brig, som er et mindre sejlskib med to fuldriggede master.
Dette skib var meget velsejlende og var en succes omkring år 1800, men forsvandt næsten helt i slutningen af 1800-tallet.
Det blev nemlig udkonkurreret af den lettere håndterlige og mindre mandskabskrævende skonnert og skonnertbrig.
Barken
Den anden type af skibe, du finder i kirken er barken. Den havde tre master. Dog havde enkelte også fire og fem master, og alle master undtagen den bagerste var fuldrigget.
Den bagerste mast kaldtes mesanmasten, og den førte kun bom- og gaffeltopsejl. Barken var en videreudvikling af de fuldriggede skibe, og den dominerede de større sejskibstyper fra begyndelsen af 1800-tallet og helt fem til sejlskibsepokens afslutning.
Dens enkelte rigning var billigere i anskaffelse og vedligeholdelse samt mindre mandskabskrævende end eksempelvis briggen.
Fregatten
Den tredje hovedtype af sejlskibe var Fregatten, som faktisk kan dateres helt tilbage til 1600-tallet.
Den var fuldrigget med et lukket batteridæk og blev ofte brugt som krigsskib og ekspeditionsskib.
Betegnelsen fregat dækker over en stor variation dels i størrelse med skibslængder på op til 140 meter og dels med tonnager på op til 5000 ton. Besætningen på disse Fregatter var mellem 90 og 300 mand.
Sejlskibstiden på Fanø
I sejlskibstiden var Fanø en stormagt inden for skibsfart, selvom indbyggertallet på Fanø ikke var større dengang end i dag.
I Middelalderen levede beboerne på øen næsten udelukkende af søfart på mange måder.
Og i 1760'erne begyndte øens befolkning selv at bygge skibe. Det var ikke så let, da der ikke var skov på øen og derfor måtte al tømmeret bringes til øen fra andre steder i kongeriget.
Der blev bygget skibe både i Nordby og Sønderho med højdepunkt i 1850'erne, hvor der var ni skibsbygmestre på øen. Mere end 100 mand var beskæftiget med at bygge sejlskibe.
Læs også: Opdag Nationalparken Vadehavet
Byggede 1100 skibe på Fanø
Begge byer lå ud til store og flade strandarealer tæt på det dybe vand. Højdepunktet for skibsbyggeri på Fanø var omkring 1850'erne. I perioden fra 1768 til 1896 blev der bygget cirka 1100 skibe på Fanø.
Fra begyndelsen var det småskibe blandt andet everter, der blev bygget specielt til sejlads i Vadehavet. Men efterhånden blev skibene større og større og fra midten af 1860'erne voksede flåden så voldsomt, at øens egne skibsbyggere ikke længere kunne følge med. Men samtidig med denne succes begyndte der at være problemer med tilsanding i Sønderho havn.
Nogle år senere begyndte Fanø-rederierne at benytte jern- og stålskibe. Det førte til afslutningen på skibsbyggeriet på øen, hvor det sidste skib blev søsat fra øen i 1896. Men i næsten 200 år bragte søfarten og skibsbyggeriet velstand til øen. Det ses blandt andet af de mange flotte kaptajnsvillaer i Nordby og Sønderho.
Læs mere om Fanø på www.visitfanoe.dk og www.faergen.dk.
