Oplev Oregon i bil og på cykel

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Den amerikans delstat Oregon er fuld af betagende udsigter. Den amerikans delstat Oregon er fuld af betagende udsigter. Foto: Traveloregon.

STILLEHAVSKYSTEN: Normalt er det bilen, der er det foretrukne transportmiddel, når vi skal opleve mange af de nordamerikanske seværdigheder.

Nu vil delstaten Oregon imidlertid lokke turisterne op på en cykel og under overskriften syv vidundere i Oregon, er der sammensat syv forskellige cykelruter på specialkonstruerede cykler. En af ruterne er langs Oregons Stillehavskyst.

Hvis du vil udforske staten Oregon, er det muligt, hvis du eksempelvis rejser med USAdventures med fly fra København via Rejkavik til Seattle i staten Washington.

oregon-flod-bjergCulumbia River

Her kan du leje en bil og køre syd på til grænsen og krydse den store flod Columbia River, der ligger på grænsen mellem staterne Washington og Oregon.

Når du er kommet over floden, kan du starte en eller flere cykelture af de nye syv vidunder ruter i Oregon. Du kan nemt bruge op til en hel måned til at udforske staten både i bil og på cykel.

Oregons kyst er utrolig spændende med høje klinter, hvide sandstrande med klitter for lidt efter at blive brudt af en ugæstfri klippekyst, hvor brændingen hele tiden viser de hvide skumsprøjt fra bølgernes evige rullen ind mod de hårde sandstensklipper.

Highway 101

Fra Columbia floden har du knap 600 kilometer foran dig ad Highway 101 gennem en meget afvekslende natur. Der er nok at se på, og ind imellem får du også tid til at afprøve de kulinariske fiskeretter med blandt andet krabber i en af de små fiskerbyer ved kysten. Ved Depoe Bay møder du den forrevne klippekyst, hvor basaltsøjlerne står som skulpturer langs kysten efter vandets erosion igennem millioner af år.

oregon-highway-101Et interessant fænomen møder du også her på kysten, nemlig en kæmpe havhule ved Sea Caves, hvor der går en elevator næsten 20 etager ned til vandet. Længere syd på møder du de over 60 meter høje hvidgule sandklitter langs Stillehavs kyst, hvor klitterne konstant ændrer form og udseende i takt med vindens styrke.

Har du lyst til en nervepirrende køretur op og nedad de stejle klitter, er det muligt i specialbyggede køretøjer. Du kan også opleve store flokke af søløver, der ligger og soler sig på stranden ved fyrtårnet Yaquina Head Lighthouse.

Mt. Hood ved Portland

Der er som nævnt syv forskellige cykelruter, og en anden rute går igennem bjergområdet ved Mt. Hood godt en times kørsel uden for Portland, delstatens største by med cirka en million indbyggere. Mt. Hood er en vulkan, hvor det ser ud som om toppen af bjerget er blevet sprængt bort for 150 år siden, da vulkanen sidst var i udbrud. Bjerget er med sine 3500 meter Oregons højeste.

I området er der mange muligheder for rekreative aktiviteter dels ad cykelstier, dels ad gangstier forbi flotte vandfald og smukke søer. Man kan også være heldige at se ræve, bjørne, jordegern og ørne her i bjergene.

Ikke så langt fra Mt. Hood ligger den såkaldt High Desert, en højslette ørken i over 1000 meters højde. Ikke så langt fra store Portland ligger det 189 meter høje vandfald på bjerget Larch. Vandfaldet er statens mest besøgte turistattraktion.

oregon-vinmarker-vinVin fra Oregon

Et par af de andre cykelruter går rundt i den østlige del af staten, hvor der i dalene blandt andet er landbrug, gartnerier og vingårde. Her produceres æblemost og vin i store mængder. Er du lystfisker, er det også muligt at prøve lykken i en af de mange elve eller floder.

En af de specialkonstruerede cykler er udstyret med en holder til din fiskestang. I søer og elve og større floder er der masser af fisk, blandt andet ørred og laks. Columbia floden, der udspringer i de canadiske Rocky Mountains, udgør på sin 2000 kilometer lange rejse gennem Canada og videre gennem USA, inden den løber ud i Stillehavet, et af de største flodsystemer i Nordamerika for laksefisk.

Udklækning af lakseyngel

I Oregon udføres et stort arbejde for at skabe de bedste betingelser for sportsfiskerne gennem sikring af bestandene.

Under din rundtur i staten kan du ved mange elve og floder møde udklækningsanlæg for laksefisk. I sommermånederne vandrer fem forskellige laksetyper fra Stillehavet op i floderne for at gyde. På vejen op fanges de store moderfisk regelmæssigt og stryges for æg.

Efter udklækningen sættes ynglen efter et halvt, helt eller to år - afhængig af art - ud i floder, søer og elve. Det anslås, at cirka 80 procent af yngelen genud¬sættes til glæde for sportsfiskerne, mens omkring 20 procent sælges til fiskedamme, der opdrætter ørred og laks til spisebrug.

Se mere på www.USadventures.dk, www.traveloregon.com.

Senest ændret Mandag, 22 juni 2015 17:23

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.