×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Gør køreturen til en oplevelse

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Kanosejlads på Weserfloden Kanosejlads på Weserfloden Foto: J. A.Fischer (JF).

GOD TUR: Alle veje fører gennem Niedersachsen. Det er faktisk ikke helt løgn, hvis man ligesom mange andre campingglade danskere har planer om at køre på ferie i Sydeuropa.

 

Står der Hamburg, Bremen, Hannover eller Kassel i nærheden den rute, man følger sydover, så har er der rigtig gode muligheder for at få en ekstra oplevelse af høj kvalitet med på turen ned og/eller hjem. Og hvorfor sidde i bilen nonstop 24 timer, når et ophold undervejs kan give ekstra værdi til ferien. Samtidig er det langt mere trafiksikkert at få et hvil undervejs, og I når veltilpasse og udhvilede frem til jeres rejsemål.

Ikke langt fra Hamburg ligger eksempelvis den femstjernede campingplads Stover Strand International Kloodt. Med en beliggenhed lige ud til floden Elben og sandstrand er det et perfekt sted til at lade batterierne op, inden turen går videre - med en badetur, en udflugt på floden eller et smut ind til Hamburg city.

Lidt syd for Hamburg ad motorvej A7 ligger oplevelserne som perler på en snor. Hold øje med skiltningen på motorvejen, så kommer en frakørsel til Wild Park Lüneburg Heide. Her kan man se på alverdens dyr - fra kylling til sneleopard - i en dyrepark af international klasse.

Naturparken TERRA.vita i Osnabrücker Land Foto: Hartwig Wachsmann.Ved Bispingen cirka 70 kilometer syd for Hamburg ligger det omvendte hus eller "Das verrückte Haus" ("det skøre hus"). Et hus, der slet og ret vender på hovedet, og hvor alt inventar og møbler sidder omvendt. Kig op, der er spisebordet.

Frugtlandet
Går turen østover fra Hamburg ad motorvej A1 med retning mod Bremen, så kører man lige igennem regionen Land zwischen Elbe und Weser, landområdet mellem de store floder Elbe og Weser.

I denne region ligger Nordeuropas største opdyrkede frugtdyrkningsareal. 10 millioner frugttræer i alt vokser mellem byerne Buxterude og Stade. Særligt om foråret, når træerne blomstrer, er det et smukt syn. Langs motorvejen er der flere rigtig gode campingpladser.

Med campingkortet fra Niedersachsen er det nemt at få overblik over overnatningsmulighederne. Kortet kan bestilles fra hjemmesiden www.ferie-niedersachsen.dk eller downloades samme sted.

Senest ændret Mandag, 16 juli 2018 06:53

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.