×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 143

Børnefamilier inspireres af tegnefilm

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Børnefamilier lader rejsen gå til tegnefilmenes land. Børnefamilier lader rejsen gå til tegnefilmenes land. Foto: FDM travel.

DISNEY: Tegnefilm inspirerer børnefamilierne til at rejse, viser en ny undersøgelse, og så er det i høj grad børnene, der bestemmer, hvor turen går hen.

Det nyeste eksempel er Disneyfilmen "Flyvemaskiner", som helt sikkert vil få små og stores lyst til at rejse frem, vurderer FDM travel.

En flyvemaskine, der kan snakke, og som også skal ud på en tur hele kloden rundt. Det er ikke alene opskriften på en spændende historie for børnene, men giver også de mange danske børnefamilier lyst til at rejse.

Faktisk svarer hver femte børnefamilie, at det er tegnefilm som eksempelvis Disneyfilm, der giver inspiration til ferien. Det ses ud af en undersøgelse blandt 1000 børnefamilier foretaget af Voxmeter for FDM travel. Det billede stemmer overens med FDM travels erfaringer, som i mange år har sendt børnefamilierne til Disneys magiske univers.

- Tegnefilmenes univers fylder meget hos børn, og når de så får mulighed for at opleve det i virkeligheden, skaber det begejstring. Disneys tegnefilm er en væsentlig årsag til, at børnefamilier tager til Disneyland i Paris, siger adm. direktør hos FDM travel, Jan Lockhart.

FDM travel er den største udbyder af rejser til Disneyland Paris i Skandinavien.

Senest ændret Mandag, 16 juli 2018 06:48

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.