Flere rejser fra Nordjylland

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Bravo Tours udvider programmet fra Aalborg Lufthavn. Bravo Tours udvider programmet fra Aalborg Lufthavn. Foto: Bravo Tours.

AALBORG LUFTHAVN: Bravo Tours vil sende flere ud fra Aalborg Lufthavn. Nordjyderne får nu bedre muligheder for at rejse på charterferie til Middelhavslandene.

Bravo Tours udvider nemlig sommerprogrammet fra Aalborg Lufthavn, så det kommer til at omfatte fire græske øer, tre ferieområder i Tyrkiet og Costa de Almería i Spanien.

- Bravo Tours oplever konstant stor interesse fra Nordjylland. Vi får mange henvendelser fra nordjyder, der ønsker flere rejsemål, og disse ønsker efterkommer vi nu, siger Bravo Tours' administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Bravo Tours vigtigste nyskabelse fra Aalborg Lufthavn er den ugentlige flyvning til Costa de Almería i Spanien. Kyststrækningen ligger nordøst for den berømte Costa del Sol, men den er helt ny som ferieområde for udenlandske turister.

Bravo Tours' hoteller ligger i de tre ferieområder Roquetas del Mar, Aguadulce og Almerimar uden for regionens hovedstad, Almería, der er på størrelse med Aarhus.

Grækenland bliver Bravo Tours største ferierejsemål med afrejser fra Aalborg Lufthavn. De fire øer Kreta, Rhodos, Zakynthos og Santorini tilbydes til nordjyderne i 2014.

- Det er en væsentlig udvidelse, som forhåbentlig vil glæde mange, siger Peder Hornshøj.

Grækenland er sammen med Tyrkiet blevet danskernes foretrukne ferieland i sommerhalvåret. Og netop Tyrkiet har Bravo Tours på Aalborg-programmet med tre ferieområder - Alanya, Side og golfparadiset Belek.

- Alanya er kendt af mange danskere som en klassisk ferieby med alle faciliteter, Side er en antik by med smukke ruiner, hyggelige gader og en dejlig strand, og Belek har vel nok verdens største koncentration af golfbaner, siger Peder Hornshøj.

I vintersæsonen har Bravo Tours ugentlige fly fra Aalborg til Gran Canaria og til Eilat i Israel. Desuden er der en enkelt 14-dages rejse til De Dansk Vestindiske Øer.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 15:20

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.