Ferie aktiviteter omkring Jönköping

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Sverige er et oplagt land for familier, der vil holde aktiv ferie. Sverige er et oplagt land for familier, der vil holde aktiv ferie. Foto: VisitSweden.

CYKELFERIE: Hvis du ønsker at udfordre dig selv i din ferie, kan du for eksempel deltage i forskellige cykleløb omkring Jönköping. Det er både sjovt, og så ser man en masse.

Hovedattraktionen er motionscykelturen rundt om Sveriges næststørste sø Vætteren. En tur på 300 kilometer, men tilslutningen har været så stor til løbet den 17. og 18. juni, at der ikke er flere pladser.

Dog skulle der være flere pladser på tøserunden på100 kilometer den 11. juni. Der er også ture på mountainbike.

Læs om windsurfing i Sverige

Vi elsker at cykle på ferien

Det har vist sig, at flere og flere har lyst til motionsaktiviteter på et eller andet niveau, når de holder ferie.

I området syd for den store sø Vætteren er der et kuperet terræn, dybe skove og rå klipper og mange hyggelige overnatningssteder langs med landevejene.

Turoperatørerne oplever i disse år, at cyklen er blevet mere populær end nogensinde, og det smitter af på deltagelse i motionsløbene, som tiltrækker flere og flere hvert år.

Aktiv ferie

Abloc er en af de svenske virksomheder, som tilbyder forskellige cykelture og træningslejre med et stigende antal deltagere.

- Vi ser at flere og flere vil prøve kræfter på cykel, og vi oplever, at vores deltagere bliver overrasket over, hvor langt de kan nå, når de cykler sammen med andre.

Man deler glæden ved at være aktiv og kan flytte sin egen grænse ved hjælp af fællesskabet på turen, siger Jonas Peterson, forretningsudvikler på Abloc.

- Derfor ser vi et stort potentiale i at arbejde med Danmark, Tyskland og Holland, hvor der er en stor cykelinteresse, siger Jonas Peterson.

Firmaet tilbyder ture for begyndere og øvede, og løbene foregår både på grus, asfalt og offroad. Netop cykelture rundt om Vætteren er blevet mere og mere populær. Langs hele ruten er der mulighed for at få et indblik i lokale gastronomiske lækkerier, som befolkningen tilbyder. Det kan være hjemmepresset juice og god espresso fra området.

Vandring i trætoppe

En anden sjov aktivitet, som tilbydes turisterne i området er "vandring i trætoppe". I Hagårds Lagård, som ligger mellem Mullsjö og Habo, er der masser af udendørs aktiviteter, hvor den mest populære aktivitet er trætopsbanen.

Den gynger otte meter over jorden med rebbane, ni platforme og ni forhindringer. Den sidste forhindring på vejen er en zip-line direkte ned til jorden igen.

For de der ikke kan lide at gå så højt over jorden, er der mere jordnære aktiviteter på stedet, såsom femkamp, lerdueskydning eller paintball-kamp. Aktivitetsudbuddet hos Hagårds Lagård er ligesom Ablocs cykelkurser blevet meget efterspurgt og i juli står anlægget klar med yderligere tre ziplinebaner og nye 500 meters trætopskørsel.

Feriegæster vil ikke længere bare sidde og slappe af.

På i en Segway

På det om vinteren populære skisportssted Isaberg vest for Jönköping har en ny aktivitet set dagens lys. Det er de to hjulede kørertøjer segways, som du kan leje og afprøve, om det er noget for dig – det kræver en god balance, men det læres hurtigt.

En lidt vildere form for kørsel med disse tohjulede køretøjer er turen uden for vejene, men det kræver, at du er mindst 10 år gammel og vejer mellem 40 og 110 kilo.

Senest ændret Fredag, 26 august 2016 07:13

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.