Shopping og sightseeing i London

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Tower Bridge er en af Londons ikoniske bygningsværker. Tower Bridge er en af Londons ikoniske bygningsværker. Foto: Aage Krogsdam.

STORBYFERIE: Storbyen London tiltrækker utroligt mange turister fra nær og fjern, og så ligger storbyen kun halvanden times flyvning fra Kastrup og til en af de fire lufthavne i storbyområdet Gatwick, Heathrow, London City samt Stansted.

Alle lufthavnene ligger i overkommelig afstand til Londons centrum, og der er i øvrigt shuttlebus og hurtigtog fra alle lufthavnene direkte ind til byen.

LÆS OGSÅ: Cykelglad dansker i London

Billige busser og tog til London

Til busser og tog kan man købe billige dags-, weekend-, uge- måneds- og familiekort, der fås på alle stationer. Børn under 11 år kører gratis.

Vil man hurtigt rundt i byen er det absolut hurtigst at tage en af de 12 undergrundsbaner i byen.

London kan opleves på en forlænget weekend, og man kan både nå at shoppe, måske komme i teater og opleve en af de store musicals samt naturligvis gå på sightseeing i byen.

Hydepark og Royal Albert Hall

I millionbyen ligger mange af de spændende seværdigheder, vi alle kender, indenfor gåafstand fra hinanden.

Lige syd for Hydepark finder man den verdenskendte Royal Albert Hall med plads til cirka 15.000 tilskuere.
Og lidt længere mod sydøst for Hydepark ligger det kendt store varehus Harrods, og ret tæt på ligger den engelske dronnings residens Buckingham Palace.

Oxford Street - shop amok

Der er naturligvis flere byområder med masser af butikker, men det kunne være en god ide at begynde på Oxford Street, der faktisk starter helt oppe ved Hyde Park.

På denne gade ligger der skønne butikker og flere stormagasiner blandt andre Harrods.

En anden af de kendte forretningsgader er en sidegade til Oxford Street, nemlig Regnet Street, der ender ved Piccadilly Cirkus, og videre herfra er det let at fortsætte ad Hay Market til Trafalgar Square, hvor man finder den berømte Nelson statue.

Ikke så lang fra Trafalgar Square finder man den kulturelle bydel med de mange teatre og koncertsale, der ligger på gaden The Strand.

londong-storbyferie-rejser-ferieNyd udsigten fra London eye

Er man træt af at handle, så kan man fra Trafalgar Square fortsætte videre ned ad Whitehall forbi Downing Street med premierministerboligen til Westerminister Abbey. Domkirken kan dateres helt tilbage til 1200 tallet og er absolut et besøg værd.

Lige overfor domkirken ligger parlamentet med Big Ben og ude ved Themsen ligger et af verdens største og højeste udsigtshjul, London Eye, der er cirka 150 meter højt. I hver af de 32 gondoler er der plads til cirka 25 passagerer.

Det tager en halv time at komme med hjulet hele vejen rundt, mens man nyder en utrolig flot udsigt over Londons tage.

Tower Bridge

En lidt længere tur er langs med Themsen i østlig retning. Her kommer man efter godt en halv times gang til London Tower og Tower Bridge.

Man kan vælge at krydse broen, og fortsætter man langs Themsen på den anden flodbred, kommer man først til det flydende museum, der er indrettet i et af Anden Verdenskrigs krigsskibe Belfast.

Ovennævnte tur til fods kan let gennemføres på cirka tre timer, mens man samtidig har tid til at kikke på forretninger og shoppe en smule.

Er man interesseret i at se en nyere del af London, bør man besøge den tidligere olympiske by, som stammer fra de Olympiske Lege i London i 2012.

God fornøjelse med din tur rundt i London gader.

Senest ændret Tirsdag, 17 januar 2017 18:47

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.