Ferie for Alle sætter rekord

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Ferie for Alle har i år flere udstillere end nogensinde før. Ferie for Alle har i år flere udstillere end nogensinde før. Foto: Ferie for Alle.

REJSEMESSE: Antallet af udstillere på feriemessen Ferie for Alle i Herning sætter rekord i år. Ikke færre end 1177 udstillere er tilmeldt på messen.

Årets officielle partner på Ferie for Alle er camping. Det betyder, at på alle messens områder vil campingånden brede sig.

Der vil være noget at se og prøve for både campingentusiaster og de, som aldrig troede, de skulle sætte sig i en campingstol.

På messen præsenteres samtlige mærker af campingvogne, autocampere og teltvogne på det danske marked samt et kæmpe udvalg af udstyr, fortelte og pladser i både ind- og udland.

Ferie i Iran

Blandt udstillerne, som for første gang deltager på Ferie for Alle, findes Welcome to Iran, som siden 1973 har arrangeret rejser i Persiens Perle. Ny på messen er ligeledes Det officielle Kinesiske Turistkontor, som vil markere, at 2017 er officielt Kinesisk-Dansk Turismeår.

Besøgende kan også se frem mod samtlige af Danmarks største charterbureauer og den hjemlige Grisehandler Larsen fra Matador, som er del af standen hos forlystelsesparken Bakken.

Golfspecialisterne fra Wilson Staff, fremviser en 18 tons tung Mercedes Tour Bus. Bussen rummer de nyeste customfit-faciliteter, der er afgørende for professionelle tourspillere, og kan opleves på den del af messen, som udgør Danmarks største golfudstilling.

Foredrag om rejser

Ud over at finde inspiration hos de mange udstillere, kan gæsterne suge indtryk på 130 gratis rejseforedrag.

Der er rejseauktioner og man kan slentre ned af gaderne i både Paris, London og Barcelona, mens man er i Herning.

Sidstnævnte gøres muligt af Spies, hvis 4D-storbysimulator lader besøgende foretage en virtuel rejse, som er så virkelighedstro, at det kan være svært at tro det!

Dufte og 4D

Brillerne sender gæsterne ind i alle kroge af de tre byer, mens en duftspreder sørger for den rette duft, når der bydes på en pandekage i Paris, en dampende kop kaffe i London eller fristende pålæg på et marked i Barcelona.

Det er første gang i Europa, at en rejsearrangør simulerer storbyoplevelser med sanseindtryk som billeder, lyde og dufte.

Den store rejsemesse – den største i Skandinavien - finder sted i MCH Messecenter Herning fra 24. til 26. februar. Messen er delt op i fem områder: Udland, Danmark, Camping, Udeliv og Golf.

Læs mere på www.ferieforalle.dk.

Senest ændret Torsdag, 23 februar 2017 07:50

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.