Den smukke strækning blev indviet i 1935, og det tog næsten fem år at bygge vejen, som siden er blevet udvidet flere gange. Efter datidens forhold var det et omfattende og besværligt byggeri, som krævede sine ofre, idet 20 vejarbejdere omkom.
LÆS OGSÅ: Østrigs største alpine område
Da anlægsarbejdet var slut, var der flyttet 460.000 kubikmeter jord, 410.000 kubikmeter klipper var sprængt bort, og der var brugt 115.750 kubikmeter beton til vægge og mure. Desuden var der bygget 67 broer, to tunneller, 24 nødtelefoner var sat op, og der var lavet 18 parkeringspladser langs alpevejen.
Den alpine vej er vinterlukket
På vej op ad gletschervejen passerer vi de sidste træer i cirka 1.900 meters højde, hvorefter landskabet bliver mere og mere øde og barskt med spredte buske eller græs på de mere flade plateauer, men ellers stejle bjergsider med sten og grus, hvor der hist og her på nordsiderne ligger en klat sne, der aldrig er nået at smelte i sommersolen.
Da vejen ligger relativt højt er den kun åben i sommerperioden fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober, og der kan falde voldsomme mænger sne heroppe.
Således måtte man i foråret 1975 grave sig igennem 21 meter sne, og det koster årligt mellem 2 og 3 millioner euro at rydde vejen for sne.
Franz Josephs vej
Når man kører i gennem de lille by Bruck kommer man efter cirka 40 km til en lille sidevej, der fører op mod Grossglockner, der med sine 3.797 meter ikke alene er Østrig højeste bjergvej, men et af de højeste bjerge i Alperne.
Det sidste stykke af vejen er omkring otte km lang og bærer navnet Franz Joseph og ender ved et udkigspunkt med en stor parkeringsplads og flere restauranter og hoteller.
Stedet kaldes Franz Joseph Höhe, og de fleste besøgende kommer hertil i bil eller i bus. Rastepladsen ligger i cirka 2.400 meters højde, og herfra er der i klart vejr en fantastisk udsigt til Grossglockner, der med sin evige sne toner mod den blå himmel.
Flot udsigt fra bjerget
Franz Joseph Höhe er et af de mest kendte turistområder i Østalperne, og det er ikke uden grund. I klart vejr kan man foruden Grossglockner, se de mange gletschere, der løber ned fra dens tinder. Den ene er Pasterze gletscheren.
Fra udkigspladsen kan man på to minutter komme med en lille gletscherbane ned på gletscheren, hvis is er omkring 300 meter tyk og den kan blive op til 10 km lang og dækker et område på næsten 20 kvadratkilometer afhængig af vejrforholdene, nedbør og temperatur.
Vandresti i bjergene
Kan man godt lide at vandre er det også muligt. Der er anlagt en sti hele vejen rundt om massivet, som er godt 40 kilometer lang, og det er en udfordring for selv de mest øvede bjergvandrere.
Nogle steder på stien når man op i cirka 2.700 meters højde, og der er store niveauforskelle på stien, hvor det laveste punkt ligger i cirka 1500 meters højde.
Med passende afstand på stien findes overnatningshytter og enkelte mindre restauranter, hvor det er muligt dels at søge ly for pludselige regn eller snestorm eller for at få lidt at spise eller drikke.
Murmeldyr med på vejen
Du skal regne med at det tager en lille uges tid, at tage turen rundt om bjergtoppen, mene er det fint vejr vil du opleve en skønhed uden lige. På turen rundt vil man hele tiden få følgeskab af murmeldyr.
Når man møder dyrene vil man ofte høre høje advarselsskrig, hvorefter alle dyrene hurtigt forsvinder ned i deres gangsystem, som de også opholder sig i om natten.
Om vinteren graver de sig 1 - 3 meter ned, så de er sikret mod frosten. Se mere på www.grossglockner.at.
