Solsikker strand på Mallorca

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Mallorca er stadig et af de skønneste feriesteder. Mallorca er stadig et af de skønneste feriesteder. Foto: Aage Krogsdam.

MIDDELHAVET: Det er en skøn sommerdag. Jeg slentrer hen ad strandpromenaden i den lille turistby Ca'n Picafort på Mallorcas nordøstkyst.

Til venstre for mig ligger den skønneste badestrand med klart vand og masser af glade børnefamilier, som hygger sig på stranden og i det lune vand. Til højre for mig ligger små caféer, restauranter, souvenirs butikker og alle mulige andre butikker i en skøn blanding.

LÆS OGSÅ: Charterferie begyndte på Mallorca

Dette hyggelige sted benytter Århus Charter som et af sine rejsemål på den skønne ø Mallorca. Selvom her også er en del turister, er det dog ingenting i forhold til de tæt befolkede områder omkring øens hovedstad Palma, hvor byens strande er overfyldte med badende gæster hele sommeren.

mallorca-strand-sommer-solAlcudiabugten

Ca'n Picafort ligger i Alcudiabugten på Mallorcas brede og lyse nordøst kyst, der rummer mere end 14 kilometer hvid sandstrand. De senere år er byen blevet et populært ferieområde for danske turister.

Den lille hyggelige by med cirka 10.000 indbyggere ligger i det nordøstlige hjørne af Mallorca cirka 80 kilometer fra hovedbyen Palma. Stedet er et ny rejsemål for charterselskabet Aarhus Charter, som har taget dette område med som rejsemål her i 2017.

To strande i den skønne bugt

Her finder du to dejlige gyldne sandstrande, Son Baulo og Platja de Ca'n Picafort, med en sammenlagt længde på godt 1.5 kilometer. Her er således masser af muligheder for at hygge sig med masser af aktiviteter på stranden, hvor du kan dase i solen og køle af i bølgerne.

Det er det, de fleste turister foretrækker, mens børnene leger i strandkanten. Begge strande er forsynet med solvogne til leje, parasoller, toiletter, brusere, beach bar og adgang for handicappede.

Langs strandene i finder du tilbud med vandski, bananen, vindsurfing, speedbåd og vandscooter. Desuden er Ca'n Picafort særligt populært hos cykelryttere, der tager turen fra byen og ud til Cap de Formentor, hvor benene for alvor kommer på hårdt arbejde på de stejle snoede bjergveje.

Strandpromenaden

I begyndelsen af 60'erne da masseturisme for alvor begyndte på Mallorca, bestod Ca'n Picafort blot af en mindre fiskerihavn, men efterhånden som turiststrømmen er vokset til Alcudiabugten - har det blandt andet forvandlet den lille fiskerby til et hyggeligt familieområde.

Langs strandene og havnen, løber den hyggelige strandpromenade fyldt med barer og restauranter, mens hoteller og lejlighedskomplekser ligger i flere gader parallelt med strandpromenaden. Her finder du alt lige fra luksushoteller til hyggelige lejlighedskomplekser.

De mest børnevenlige og populære hoteller findes i området omkring Son Baulo. Standarden er generelt over middel, da Ca'n Picafort er et populært rejsemål.

Marked og souvenirs

Hver fredag morgen fra cirka klokken otte åbner markedet i Ca'n Picafort, hvor du kan slå en god handel af med de mange sælgerne. På markedet finder du alt fra friske delikatesser til lædervarer til souvenirs.
Er du ikke til markedspladser, kan du sætte dig ved én af de omkringliggende caféer og nyde den pulserende markedsstemning.

Er du en rigtig markedsnørd, kan du tage bussen til nabobyen Alcudia, hvor der hver tirsdag og søndag afholdes et af øens mest populære markeder.

Mallorcas smukke landskaber

I baglandet af de skønne strande finder du øvrigt et meget spændende og smukt landskab med høje bjerge, slugter og en ufremkommelig klippe kyst mod vest.

Mange turister forelsker sig i de smukke landskaber, andre holder aktiv ferie i bjergene og børnefamilier foretrækker området, fordi der ud over børnevenlige strande er mange familieattraktioner som vandlande og safariparker.

Mallorca er lidt større end Fyn og har 869.000 indbyggere, hvoraf knap halvdelen bor i hovedstaden Palma. Øens lange historie går tilbage til de første bosættelser for 8.500 år siden. Fønikerne, grækerne, romerne og maurerne har alle efterladt spor på øen. I 1479 blev Mallorca en del af det spanske kongerige.

Se mere på: www.aarhuscharter.dk og www. Spain-info/da.

Senest ændret Torsdag, 06 juli 2017 11:14

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.