Kultur og historie på Route 66

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Kultur og historie på Route 66 FOTO: Vicky McLain

VERDENSKENDT VEJ: Vi kender navnet, og vi har set billeder derfra, men Route 66 er meget mere end en vej.

En af USA's mest legendariske veje er den såkaldte Route 66. Den tager sit udgangspunkt i Chicago i Midtvesten. Vejen er ikke mindre end godt 3900 kilometer lang, og på ruten kan du opleve et unikt stykke amerikansk kultur. Det hele startede tilbage i 1920´erne, da amerikanerne ville have et vejnet, som bandt nationen sammen fra nord til syd og øst til vest. Et af de mange led i dette enorme vejnet var Route 66 fra Chicago til Los Angeles. Undervejs passerer ruten staterne Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien.

LÆS OGSÅ: Flere forladte minespøgelsesbyer i Navada i USA

Åbningen skete officielt helt tilbage i 1926, og i årene efter voksede trafikken støt på en vej, der mange steder var ret flad, mens den andre steder gik igennem bjerglandskaber med store stigninger og smalle kurver. I starten var der tale om en grusvej, som i 1938 blev asfalteret i hele sin længde, dette som den første hovedlandevej i USA. Som følge af de lange flade strækninger mellem Chicago og Los Angeles blev den populær blandt lastbilchauffører, der kørte med gods fra øst til vest og omvendt, og ikke mindst landbrugsvarer.

I dag er vejen blevet til ikke alene et stykke kulturhistorie men også en international seværdighed, som gennemkøres af tusinder af både amerikanske og udenlandske turister hver år enten i moderne biler, gamle veterandollargrin eller på motorcykel, ikke mindst Harley Davidson i mange udgaver.

Route 66 går igennem flotte landskaber med bjerge, ørkenområder med røde sandstensklipper, hvor vinderosionen har efterladt skulpturlignende klipper stående som monumenter i det okkerrøde landskab, moteller og små landsbyer med servicestationer og burgerbarer, som stadig ser ud som i 1930'erne. I takt med den stigende trafik opstod der langs vejen efterhånden en lang række mindre byer, hvor beboerne levede af at handle med trafikanterne, som kørte ad vejen. Selvom Route 66 over lange strækninger er ret flad, så er det modsatte også tilfældet, i det der mange steder er utroligt stejle stigninger gennem bjergområder, hvor der var farlige kurver og intet autoværn. Derved fik vejen i nogle stater øgenavnet "Bloody 66?.

Midtvesten oplevede i slutningen af 1930´erne en langvarig tørke. Det betød, at adskillige landmænd i Midtvesten måtte gå fra hus og hjem. Mange af disse landmænd blandt andet fra staterne Oklahoma og Kansas drog fra den tørkeramte prærie og rejse via Route 66 til Californien i stort tal i håbet om at finde arbejde og en bedre fremtid for deres familier. I tørkeperioden blev vejen blandt andet benævnt "Dunst Bowl".
Da den tidligere general Eisenhower i 1952 blev præsident i USA, havde han en idé. Han var blevet inspireret af det tyske motorsvejsnet, som han havde oplevet i Tyskland ved afslutningen af 2. verdenskrig. Det var nu hans mål som præsident at få etableret et landsomfattende motorvejsnet i hele USA. Det betød starten på Interstate Highways nettet og førte til en voldsom udbygning af vejene. Tidligere tog det tre dage at køre fra Chicago til Los Angeles, men nu blev det muligt at køre turen på mindre end 30 timer ad den nye motorvej. I takt med det nye motorvejsnet mistede Route 66 langsomt sin betydning for amerikanerne, da Route 66 ikke længere indgik i flere af strækningerne på det nye motorvejsnet.

Men nu har en række stater taget sagen i egne hånd og har genoplivet Route 66. Det betyder, at i dag kan man køre på cirka 80 % af den oprindelige Route 66. Den legendariske vej byder på mange attraktioner, som her nævnes i vilkårlig rækkefølge: Arizonas Painted Desert og Grand Canyon. I Missouri nær St. Louis Meramec hulerne, hvor der blandt andet skiltes med, at man kan se Jesse James' tilflugtssted. I Springfield i Missouri kan du besøge verdens første "Drive Thru" restaurant med navnet "Reds Giant Hamburgers". Genfødslen af Route 66 har betydet, at en række nye forretninger, moteller, restauranter og butikker med indiansk kunst m.v. er skudt op.

Hvis du vil på tur ad Route 66, kan du få idéer, råd og vejleding gennem en af de mange guider om Route 66.

Senest ændret Tirsdag, 12 juni 2018 12:58

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.