Enestående romersk ingeniørkunst i Bath

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Enestående romersk ingeniørkunst i Bath Foto & tekst: Aage Krogsdam

Når du kommer ind i det store museum, der huser de romerske bade i byen Bath, hører du lyden af rislende vand, og du fornemmer den lidt skarpe duft af svovl. Man mener, at de stammer, der allerede boede her ved floden Avon i stenalderen, havde kendskab til de varme kilder i byen, men det var romerne, som satte brugen af kilderne i system og byggede et efter datidens forhold helt enestående spaområde.

Romerne byggede spaområdet ved kilderne, der løber ud ved floden Avon, den 140 km lange flod, der blandt andet også løber igennem Shakespeares fødeby Stratfod upon Avon, inden den løber ud i Bristol-kanalen ved Bristol. I dag har Bath cirka. 90.000 indbyggere.
Byen er berømt for de romerske bade og den velbevarede georgianske arkitektur, som blandt andet rækkehusbebyggelsen Royal Crescent blev bygget i for næsten 250 år siden. Bath ligger i grevskabet Sommerseth. Siden 1987 har byen været klassificeret af UNESCO som et verdensarvsområde.

Byen blev grundlagt af romerne som en badeby under navnet Aquae Sulis. Bath Abbey blev grundlagt i det 7. århundrede og blev et religiøst center; bygningen blev genopbygget i det 12. og 16. århundrede.

Arkæologiske fund viser, at stedet for de romerske bade kan have været behandlet som en helligdom af briterne før romernes ankomst. Stedet var dedikeret til gudinden Sulis, som romerne identificerede med Minerva. Navnet Sulis fortsatte med at blive brugt, efter at romerne kom til byen i år 43 efter vores tidsregning. Hovedkilden, der gav varmt vand til de romerske bade blev af romerne opfattet som hellig, og de byggede et tempel omkring år 70, hvor de kunne dyrke deres guder, herunder Sulis.

Overtro

Der var megen overtro forbundet med romernes gudedyrkelse. De besøgende i badet skrev beskeder til Guden på små metaltavler. Teksten blev skrevet på latin. Når en eller anden gæst eksempelvis stjal badetøj i spabadet, skrev vedkommende en forbandelse over tyven, og det var så meningen, at Guden Sulis skulle stadfæste dommen.
Efter at templet var bygget år 70 skete der de næste 300 år store udvidelser af badeområdet med indretning af flere bade, badstuer til mænd og kinder, spa-bassiner, omklædningsrum m.v.

Vandet til badene kommer fra underjordiske geotermiske kilder, og vandet stammer faktisk fra den regn, som falder på de omkringliggende højder ved byen. Regnvandet siver langsomt ned gennem kalkstenslagene og samler sig i store bassiner i 2.700 til 4.300 meters dybde under jorden.

Her hæver geotermisk energi vandets temperatur til mellem 64 og 96 grader. Under tryk stiger det opvarmede vand til overfladen langs sprækker og fejl i kalkstenene. Når vandet når overfladen ved kilderne i Bath, har det stadig en temperatur på cirka 46 grader. Kilderne yder 1.170.000 liter dagligt, og hidtil er næsten alt vandet ledt ud i floden Avon, mens kun få tusind liter vand udnyttes i de forskellige spabade i byen.

Men nu har man fundet ud af at udnytte det varme vand til opvarmning, og et kæmpeprojekt er i gang, som skal opvarme ikke alene hele museet, men også den store katedral lige ved siden af museet.

Da romerne byggede badeanstalten for næsten 2000 år siden, bankede de romerske ingeniører egepæle ned i mudderet for at skabe et stabilt fundament, og oven på pælene blev der bygget et fundament af sten fodret med bly.
Bath fik senere, sandsynligvis i det 3. århundrede, en bymur. Efter at romerne forsvandt fra byen i det første årti af det 5. århundrede blev badene forsømt, og kilderne sandede til.

Da saxerne kom til byen omkring 577, hvor de byggede et kloster ved siden af badene i forfald, blev disse genopbygget.
I marts 2012 blev der fundet 30.000 romerske sølvmønter, et af de største fund i Storbritannien. Mønterne, der antages at stamme fra 3. århundrede, de blev fundet omkring 150 m fra de romerske bade. Op igennem middelalderen blev badene mere eller mindre vedligeholdt. Men i 1668 flyttede en ung mand ved navn Thomas Guidott til Bath. Han havde studeret medicin og kemi på Oxford Universitet, og han åbnede en praksis i Bath. Han var meget interesseret i de varme kilder, og han fandt ud af, at de indeholdt helbredende stoffer. Det skrev han en afhandling om, og på den måde blev Bath kendt i ikke alene England men også uden for landet. Det betød, at overklassen begyndte at valfarte til byen for at komme i spabad. Og blive behandlet for gigtsygdomme. Det er fortsat op i nutiden, og årligt besøger omkring 4. millioner gæster Baths romerske bade.

Faktaboks:
Byen har 90.000 indbyggere.
Den ligger cirka 160 km vest for London.
Byen er en dyr by at bo i, og hotelpriserne er rimeligt høje.
Mange rejsebureauer har ture til Bath, blandt andet Gislev Rejser.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.