Götakanalen og H. C. Andersen

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Götakanalen i Sverige Götakanalen i Sverige Tekst og fotos: Aage Krogsdam

Danmarks største eventyrdigter var meget begejstret for Sverige og besøgte landet i alt seks gange.

En af de første danskere, der sejlede op ad Götakanalen fra Gøteborg til Linkøping og videre til Stockholm, var H. C. Andersen. Han foretog rejsen på kanalen to gange - første gang i 1837 og anden gang i 1849.

Det tog 58.000 mænd 22 år at bygge Götakanalen, som stadig den dag i dag gør det muligt at sejle tværs gennem Sverige fra Kattegat til Østersøen. Oprindeligt var kanalen et militæranlæg, og idemanden bag det store projekt var baron Balthazar von Platten, som stammede fra øen Rugen, der på daværende tidspunkt var svensk. Baronen var officer i den svenske flåde, og det var ham, som organiserede projektet, skaffede den fornødne kapital samt den politiske støtte. Under krigen mellem Sverige og Rusland kom han i russisk krigsfangenskab, og det var her, han udtænkte ideen om, hvordan kanalen kunne udføres. Kanalen skulle udnytte de eksisterende vandløb og søer, og den ville øge den svenske ?ådes mobilitet, så flåden på kun få dage kunne transportere sig fra Kattegat til Østersøen.

22 år undervejs

Götakanalen i SverigeBalthazar von Planten "solgte " ideen til den svenske konge Karl XIII. Ifølge von Plattens beregninger kunne anlægget stå klart på tre år. Men som det ofte går med store anlægsarbejder, løb projektet løbsk både tidsmæssigt og finansielt. De mange soldater, hovedparten udkommanderede fra 15 regimenter, arbejdede hver sommer i 22 år fra 1810 til 1832, før anlægget med tilhørende slusesystemer kunne tages i brug, og da det skete, var ophavsmanden død. Det skete to år før indvielsen. Selvom hans projekt havde kostet den svenske stat 10 procent af bruttonationalproduktet, blev han stedt til hvile med militær honnør på en stille plads tæt ved Gøtakanalens "hovedstad" Motala. Alle skibe, der passerer forbi, yder skaberen en passende honnør ved at lade skibsfløjten lyde.

Det store spørgsmål for eftertiden har altid været: Hvordan lykkedes det von Platten at holde liv i projektet gennem de mange år? Metoden var lige så enkel, som den var udspekuleret. Arbejdet med gravningen af kanalen skete samtidigt på tre lokaliteter. Når pengekassen var tom, og det skete regelmæssigt, stod man med tre huller i kanalforløbet, som ikke var indbyrdes forbundne. Det kunne de blive, blot projektet blev tilført lidt kapital, så gravningen kunne fortsætte. Meget af ekspertisen og udstyret måtte indhentes fra udlandet - især fra Storbritannien, hvis kanal-systemer var de mest avancerede i verden på daværende tidspunkt. Den skotske ingeniør Thomas Telford, en af verdens dygtigste kanalbyggere, udfærdigede de første planer. Han rejste til Sverige i 1810 for at føre tilsyn med arbejdet. Andre britiske ingeniører og håndværksfolk blev efterfølgende, sammen med betydelige mængder af udstyr, importeret til Sverige for at hjælpe med projektet. Det meste af arbejdet var håndarbejde med hakker, træspader og trillebøre. Senere kom mere avancerede engelske maskiner til.

Motala Verkstead

Eftersom at datidens maskiner gik i stykker for et godt ord, blev det nødvendigt at oprette et reparationsværksted i 1822. Den mest centrale beliggenhed var ved Vätterens østbred, og omkring maskinværkstedet opstod byen Motala. Motala Verkstead udviklede sig til at blive den svenske maskindindustris vugge.
H.C. Andersen besøgte på sin anden kanalrejse industrianlægget, og her mødte han den industrielle revolution. At besøge fabrikker var næppe noget, der tiltalte ham, da det ikke var en del af hans normale verden. Men industrikomplekset imponerede ham alligevel.

Efter at kanalen var åbnet, fokuserede Motala Verkstad på at producere udstyr, lokomotiver og vogne for de nyligt konstruerede jernbaner og lagde grunden til den senere svenske jernbaneingeniør og industrivirksomhed, der i dag er kendt som Aktiebolaget Svenska Jämvägsverkstäderna (ASJ) i Arlöv. Kanalbyggeprojektet og anlæggelse af Motala Verkstad førte til uddannelse af ?ere berømte svenske ingeniører - blandt andet brødrene Nils og John Ericsson, Gottfried Kockum og C. G. Bolinde.

Nogle få år efter at H.C. Andersen havde foretaget sin sidste rejse på kanalen, begyndte den at miste sin betydning, da jernbanens fremkomst i 1855 gjorde den overflødig. Man kunne transportere gods og passagerer langt hurtigere med tog. Desuden var kanalen lukket 5 måneder om vinteren. I 1870 var godstrafikken på kanalen skrumpet ind til kun tre hovedtyper af gods: træprodukter, kul og malm. Et kuriosum, som bør nævnes, er, at i 1851 grundlagde André Oscar Wallenberg selskabet Company for Swedish Canal Steamboat Transit Traffic for at transportere gods fra England til Rusland via kanalen. Der blev dog kun foretaget to ture mellem St. Petersborg og Hull, før Krimkrigen satte en stopper for al engelsk-russisk handel. I dag benyttes dele af kanalen stadig til at transportere gods, men den bliver hovedsageligt anvendt som en turist- og rekreationsmæssig attraktion.

Fakta boks

- Længde: 190 km

- Brede: 7-14 meter

- Dybde: 3 meter

- Antal sluser: 66

- Højeste punkt: Det højeste punkt er 91 meter over havet ved sluserne ved søen Viken

- Strækningen fra Gøteborg ved Kattegat til Østersøen lige nord for Linkøping er 614 km

- Flere rejsebureauer arrangerer ture til  Götakanalen bl.a. Gislev Rejser.

 

Senest ændret Tirsdag, 14 august 2018 13:45

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.