Vi kører ad den tosporede vej langs den 60 km lange flod Kawarau. Nogle steder er vejen smal og meget kuperet, mens der andre steder er tale om decideret bjergkørsel. Vi befinder os i Otago-regionen - midt i den sydligste del af New Zealand. Området er fyldt med vidnesbyrd fra de hvide nybyggeres ankomst til området for cirka 150 år siden. Floden begynder sit løb i søen Watapuki ved Queens Town. Undervejs løber flere bifloder til - blandt andet Shotover- og Arrow-floderne. I 1860'erne var der begge steder store guldfund, og det samme gjorde sig gældende nogle steder langs selve Kawarau-floden.
LÆS OGSÅ: Red Rocks koncert i Denver
Spøgelseshuse fra guldfebertiden
På flodens sydside ligger der mindre hytter, og der er gravet huler ind i bjergsiden. Hytterne stammer fra guldgraverne, som i stort tal kom til området i 1861. Guldfundene fik folk til at strømme til området fra blandt andet Australien og Californien og i en overgang var der flere end 15.000 mennesker, hvor langt de fleste var mænd. Men guldfeberen var kortvarig. Efter tre-fire år var de største fund »høstet«, og det blev mere og mere besværligt at udvinde guldet. Derfor efterlod guldgraverne og lykkeridderne hurtigt deres primitive hytter og værkstedsbygninger, der i dag ligger tilbage som spøgelseshuse. Der var dog stadig guld i området, men kun i små mængder, og de sidste guldminer blev lukket i 1930'erne.
Det menes, at det er i Otago-regionens kyst¬egne, at maorierne i første omgang slog sig ned, da de ankom til New Zealand fra Oceanien for over 1000 år siden. Senere drog de også ind i det indre dele af landet - det tyder fund af fiskeruser, spyd og knive af ben i hvert fald på. Maorierne kendte godt til guldet langs floderne, men de var ikke i besiddelse af teknikken til at få det smeltet ud af malmen, hvorfor det var uinteressant for dem. I slutningen af 1850erne kom nybyggerne William Gilbert Rees og Nicholas von Tunzelmann hertil og grundlagde det, der senere blev til Queens Town. De byggede i 1860 en fårefarm, men da der blev fundet guld i Arrow-floden i 1861, indså Rees, at der ville være flere penge i hoteldrift end i fåreavl. Han ombyggede derfor sine fåreavlsbygninger til et hotel.
Arrowtown
Da guld blev fundet i Arrow-floden, der løber nogle få kilometer fra Queen Town, opstod der ligeledes en guldgraver by her. Byen er i dag en af de mest autentiske byer i New Zealand, da man har bevaret omkring 70 bygninger fra guldgravertiden. Da guldfeberen var på sit højeste, boede der fra 1861 til 1864 over 7000 mennesker. Efter at feberen havde lagt sig, faldt indbyggertallet til omkring 200 i begyndelsen af 1900-tallet. Byen er dog siden vokset igen, og i dag bor her godt og vel 2000 mennesker. Byen er blevet en slags museumsby. De gamle bygninger fra guldgravertiden er blevet bevaret og restaureret, og på det spændende museum Lake District Museum skildres minearbejdernes liv og arbejde i form af fotos, skriftlige beretninger og redskaber.
Fakta om rejsen til New Zealand
Under rundturen i New Zealand lejede Aage en autocamper fra udlejningsfirmaet Maui, formidlet af My Planet i Aarhus. Det kostede cirka 1000 kr. pr. uge. Brændstof koster cirka 5,50 kr. pr. liter
Der er venstrekørsel i New Zealand, kun få motorveje og megen bjergkørsel. Afstandene er store, så beregn god tid til kørsel fra sted til sted. Man kan flyve til Auckland via Bangkok, Hongkong, Singapore eller Dubai. Man også kan flyve direkte til Christchurch fra København, London, Frankfurt, Düsseldorf, Paris eller Amsterdam.
En returbillet koster cirka 10.000 kr.
