Carriboo-bjergenes guld

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Tekst: Aage Krogsdam Tekst: Aage Krogsdam FOTOS: Aage Krogsdam/ Atlantic Link

I 1858 blev der fundet guld i Carriboo-bjergkæden i den midterste del af den canadiske delstat, British Columbia, og her opstod en selvstændig koloni.

I kølvandet på guldgraverne fulgte minearbejdere og handelsfolk, der etablerede butikker med dagligvarer. Der blev bygget hoteller, og der blev bygget savværker, og alt sammen førte til ansættelse af administrative medarbejdere. Senere kom deres familier til området, og langsomt blev der opbygget en infrastruktur med alle de servicefaciliteter, der er grundlaget for dannelsen af et mini-bysamfund.

Men der fulgte også lykkeriddere og kriminelle i kølvandet på guldfundene. Senere kom jernbanen til området, og den forandrede totalt tilværelsen for befolkningen i hele Rocky Mountains området. Anlæggelsen af Canadian Pacific Railway (CPR) blev dog anlagt mere af politiske grunde, fordi politikerne i forbundsregeringen i Ottawa havde lovet det. Selvom økonomien fik et skub opad, så var det løftet fra politikerne om at anlægge en jernbane fra Ontario på Østkysten af Canada til vestkysten ved Stillehavet, der førte til anlæggelsen af den 8000 km lange jernbane. Langs denne opstod en lang række mindre byer i de smukke Rocky Mountains i staten Alberta og længere mod vest i British Columbia.

Bjergkæden Rocky Mountains, der strækker sig mere end 1000 km fra grænsen til USA og nordpå byder på noget af den smukkeste natur i verden. Sneklædte bjergtoppe, gletsjere, grønne søer, brusende elve og floder, frodige dale og skove, og masser af vilde dyr, som man kommer tæt på. Det kan naturligvis opleves i bus, autocamper eller almindelig personbil, men hvis du vil give dig selv en speciel oplevelse, kan du tage med på togrejse med det luksuriøse Rocky Mountaineer-tog gennem det vestlige Canada og ikke mindst gennem de to verdenskendte nationalparker Jasper og Banff (med udgangspunkt i Vancouver).

Jernbanen fra 1880'erneTrain in nature

På togrejsen gennem den spektakulære natur og vildmark kører toget på de spor, der blev bygget af jernbanearbejdere i 1880'erne med det formål at forbinde Østcanada med Vestcanada. Takket være dem kan man i dag nyde et af verdens mest uberørte bjerglandskaber gennem store panoramavinduer fra sit behagelige togsæde. Med lidt held kan man spotte blandt andet grizzlybjørne, sortbjørne og ørne, samt kronvildt, bjerggeder, ulve, rensdyr og elge.

Bygningen af de forskellige jernbaner fra øst til vest i slutningen af 1800-tallet forbedrede i den grad infrastrukturen, og med denne forbedring kom der en bølge af immigranter til byer i Rocky Mountains-området og i området mellem Rocky Mountains og bjergkæden Carriboo længere mod nordvest. Immigranterne strømmede til Canada fra stort set hele verden i perioden fra 1880 til 1912. I 1981 boede der i British Columbia cirka 98.000 mennesker, hvoraf cirka 28 procent var indfødte førstenationsborgere. Men i 1911 var befolkningen vokset til 390.000, og heraf udgjorde førstenationsborgere kun cirka 5 procent. Den anden jernbane øst fra Edmonton, Grand Trunck Pacific Railway (GTPR), blev ført igennem Carriboo-dalen til Stillehavet i 1912 til Prince Rubert fra Prince George. En tredje linje, Canadian Northern, blev også anlagt i denne periode. Grand Trunck og Northern blev senere lagt sammen til Canadian National Railway (CN).

Med jernbanens ankomst til den lille by, Prince George, ved Fraser-floden i 1898 voksende befolkningstallet i byen. Og her i byen opstod en storindustri baseret på skovhugst og papirfremstilling.

Selvom de mindre byer langs jernbanerne i dalene voksede, så var det dog byen Vancouver ved Fraser-flodens udmunding i Stillehavet nær Vancouver Island, længere mod syd, og Victoria på Vancouver Island, der voksende mest. Ved starten af 1. verdenskrig boede hovedparten af British Columbias befolkning dog på Vancouver Island og omkring Vancouver. Først under og især efter 2. verdenskrig voksede befolkningstallet igen i British Columbia, blandt andet fordi de øst-vestgående jernbanelinjer blev suppleret med jernbaner nord-syd samt med anlæggelse af vej.

I takt med befolkningstilvæksten i staten begyndte man at udnytte de enorme smeltevandsmængder, der opstod i Rockys Mountains og andre dele af det bjergrige område. Man opdæmmede floderne, og det førte til dannelse af enorme søer. Ved opførelse af store damme blev dale oversvømmet, der hvor der tidligere løb floder. Oversvømmelserne af mange store dale skabte kæmpemæssige søer, hvor man udnyttede vandet til elproduktion. Disse store projekter ændrede for altid det canadiske landskab i British Columbia.

Gik ud over de indfødte

Det var imidlertid førstenationsstammerne, som måtte betale prisen for denne udvikling. Stammerne levede i dalene og ved floderne, hvor de levede af fisk og jagt i bjergene. De indfødte blev simpelthen enten forflyttet eller tvunget til at forlade dalene. På grund af disse anlægsarbejder opstod der konflikter mellem nybyggerne og førstenationsindbyggerne allerede fra slutningen af 1800-tallet og til langt op i årene efter 2. verdenskrig.

Nybyggerne begyndte også at drive rovdrift på de enorme skovområder i British Columbia. Savværker, papirfabrikker mv. opstod i mange af de store byer, hvor der var en jernbane. Skovhugsten skete for at give plads til kvægbrug og planteavl. Men efterhånden fandt nybyggerne dog ud af, at den jordbund, som var god for skovvækst ikke alle steder var velegnet til landbrugsjord. Samtidig førte fjernelse af træerne til jorderossion og jordskred m.v. Efter 2. verdenskrig begyndtes derfor et genplantningsprogram af træer og skove. Og i dag må der kun ske skovhugst på et bæredygtigt grundlag i staten.

Senest ændret Mandag, 27 august 2018 13:51

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.