UG til BCD Travel for virksomhedens CSR-arbejde

Udgivet i Nyt fra rejsebranchen
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

KØBENHAVN: BCD Travel får topplacering i en uafhængig undersøgelse af virksomhedens arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR) – og er dermed den eneste travel management-virksomhed, som har opnået den højeste vurdering to år i træk.

I en undersøgelse foretaget af EcoVadis, verdens førende platform for CSR-vurdering af globale forsyningskæder, har BCD Travel fået tildelt endnu en topkarakter. Samtidig blev BCD kåret som en af verdens top 1% mest bæredygtige leverandører, hvilket er en imponerende udvikling i forhold til sidste års placering. På bare 12 måneder har virksomheden rykket væsentligt op på ranglisten og forbedret sin ranking med hele 15%. Den høje placering er for BCD en stor anerkendelse.

"Vi er utrolig stolte over, at EcoVadis anerkender os som værende blandt de bedste for andet år i træk, da det bekræfter vores langsigtede engagement i at handle ansvarligt og bæredygtigt som virksomhed", siger Kathy Jackson, der er Executive Vice President for Global Program Management og Executive Chair for Corporate Social Responsibility hos BCD Travel.

CSR er en fællesbetegnelse for en virksomheds arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i forretningsaktiviteterne. EcoVadis' måling kan dermed anses som en indikation på, hvilke internationale virksomheder som er de bedste til at tage et socialt ansvar for omgivelserne. Mere end 30.000 virksomheder blev af Ecovadis vurderet på 21 indikatorer indenfor kategorierne: miljø, godt arbejdsmiljø, etik/fair forretningspraksis og forsyningskæde. Det er blandt andet BCD's arbejde med indberetning af bæredygtighed, kvantitative mål og Global Reporting initiativ, som gør, at virksomheden blåstemples med et UG for sin CSR-indsats.

"Det er et imponerende resultat", siger David McClintock, Marketing Director hos EcoVadis. "I takt med at en virksomheds CSR-program modnes, bliver det generelt en større udfordring at opnå trinvise forbedringer i EcoVadis-placeringen. Det arbejde, som BCD Travel har lagt i CSR-programmet i de sidste 12 måneder, er blevet belønnet med en betragtelig forbedring på 15 %. Deres stærke indsats er et godt eksempel på, at selv de mest modnede programmer kan komme endnu højere op."

I stedet for at gå til CSR-opgaven som en række uafhængige mål, betragter BCD snarere CSR som en grundlæggende bestanddel i alt, hvad virksomheden foretager sig, siger Jackson. "Det er en del af, hvem vi er som organisation. Udover at det har styrket vores omdømme som en god virksomhed at gøre forretning med, har det også givet os anerkendelse som et af de bedste steder at arbejde."

Især indenfor de seneste par årtier har CSR fået en voksende betydning, og et stadig stigende antal virksomheder fortrækker at gøre forretning med andre virksomheder, der deler deres værdier. Mere end 150 førende multinationale virksomheder fra hele verden, heriblandt Verizon, Nestlé, Johnson & Johnson, Heineken, Coca-Cola Enterprises, Nokia og L'Oréal, bruger EcoVadis til at evaluere deres forsyningskæders CSR-præstation. Denne kåring skal dermed ikke kun betragtes som en stor ære for BCD Travel, men også som en milepæl, der åbner op for helt nye samarbejdsmuligheder.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.