Sjovt løb i farver til Aalborg

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
The Color Run kommer til Aalborg den 29. august. The Color Run kommer til Aalborg den 29. august. Foto: The Color Run.

MOTION: Et af de sjoveste løb i verden kommer til NKI Racing Arena i Aalborg om kun tre uger - den 29. august. Løbet har udviklet sig til en verdensomspændende succes med over en million løbere i hele 50 lande.

Det er første gang at løbet sætter kulør på Aalbborg, når det løbes i den nordjyske hestevæddeløbsarena.

Farverigt løb

Når man deltager i The Color Run gælder der kun to regler. For det første skal man komme i hvidt tøj og for det andet, så må der ikke være noget hvidt tilbage, når man er kommet i mål efter de fem kilometer.

aalborg-faar-color-runHver gang man har løbet en kilometer, bliver man overdænget med en ny farve af de farvekastere, der er placeret langs ruten.

Deltagerne vil derfor, når de er i mål være farvede i alle regnbuens farver. Løbet bliver derfor også af mange kaldt for "The happiest 5k" - verdens sjoveste fem kilometer.

Løb fra USA

Løbet begyndte som mange af andre sjove begivenheder i USA. Amerikanerne kan det der med at sætte kulør på tilværelsen, så meget hurtigt efter det første Color Run løb i 2012 spredte det sig til hele verden.

Løbet slutter med Finish Line Festival – en to timers fest med værterne Rasmus Schack og Karsten Green, koordineret farvekast, DJ Jean von Baden og professionelle dansere.

Derfor bliver det uden tvivl en festlig dag, der sætter kulør på Aalborg, og direktør i NKI Racing Arena, Michael Korfitzen, glæder sig da også over at The Color Run kommer på besøg.

- Ud over vores kerneprodukt, som er at afvikle trav- og galopløb, afholder vi også mange andre events. Vi glæder os til at samarbejde med Aalborg Events og The Color Run, og byde en masse gæster velkommen til fest her på vores arena.

The Color Run afholdes i 2015 i København, Herning, Aarhus, Odense, Aalborg, Slagelse og Kolding.

Hvad: The Color Run
Hvor: 29. august 2015
Hvornår: Skydebanevej 25, 9000 Aalborg

Senest ændret Tirsdag, 11 august 2015 06:56

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.