Sverige fester i 14 dage

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Måns Zelmerlöw, der vandt sidste år og Petra Mede. Der er lagt op til et brag af en fest. Måns Zelmerlöw, der vandt sidste år og Petra Mede. Der er lagt op til et brag af en fest. Foto: Janne Danielsson,SVT/VisitSweden.

MELODI GRAND PRIX: I forbindelse med det Europæiske Melodi Grand Prix i Stockholm fester svenskerne i to uger. Og festen er allerede i gang, hvor der indtil selve finalen den 14. maj er musik og underholdning overalt i landets hovedstad.

Der bliver tre steder, hvor publikum kan nyde musik og alt hvad der har med Melodi Grand Prixet at gøre. De tre steder er den primære festivalplads i byens Eurovision Village, hvor fans af grand prixet kan besøge Euro Club, Euro Fan Café og ABBA-museets særudstilling om Melodi Grand Prix.

Men også i byens gader oser det af musik. I særlige "syngende gangtunneller" kan sangfugle lufte deres sangstemmer og synge i kor med tunnellen. Tunnellen opfanger lyden og leger med tonerne, som bliver kastet ud i rummet igen.

Showets værter

I byens tunnelbane vil de rejsende blive budt velkommen af showets to værter, Måns Zelmerlöw, der vandt melodi grand prixet sidste år, og Petra Mede.

Det sker i både rød og blå linjes højtalerssystem, hvor beskederne bliver på engelsk, så alle kan få fornøjelse af de to stjerners ord. De to værter vil informere passagererne om de særlige Melodi Grand Prix-begivenheder, som de kan nyde i byen.

Udvalgte fodgængerovergange inddrages også. De kommer til at hylde tidligere svenske Grand Prix-vindere ved at spille deres musik i overgangene.

Trafiklyset spiller sangen "Euphoria" af Loreen, når lyset er rødt for fodgængerne, og vindersangen fra 2015 "Heroes" af Måns Zelmerlöw, når det er tilladt at krydse gaden.

Musik uden grænser

Stockholms borgmester Karin Wanngård er meget stolt over værtskabet for Det internationale Melodi Grand Prix 2017:

-Vi byder hele Europa velkommen med åbne arme. Musik engagerer, samler og forener over alle grænser – nationalt, sprogligt og kulturelt.

Musikkens evne til at forene er velkendt af de fleste.

- Det er vigtigt i denne tid, at arrangementet kan fremme åbenhed, tolerance og ligeværdighed, siger Karin Wanngård.

Eurovision Village

I parken Kungsträdgården er Eurovision Village placeret, og det bliver det det vigtigste område for musikelskere under Melodi Grand Prixet.

Den store scene huser de største koncerter, og viser blandt andet Grand Prixets semifinale og finale, der alle afvikles i multihuset Globen.

Scenen vil være spækket med musikalske og underholdende begivenheder for enhver smag i både dag- og nattetimerne. Ud over de musikalske indslag vil en af de helt store attraktioner i Eurovision Village være The City Skyliner, der med sine 81 meter bliver et af Stockholms højeste punkter.

Det midlertidige tårn kan tage 60 personer op af gangen, og ved at dreje langsomt rundt får passagererne en 360 graders udsigt over byen.

EuroClub

På Skeppsbroen ved vandet nær kongeslottet ligger den 3000 kvadratmeter store pavillion EuroClub, hvor delegerede, medier og akkrediterede fans kan boltre sig.

Det er også her, at der er indrettet en Euro Fan Café, som er Eurovision-fanklubben OGAE's hovedsæde under Melodi Grand Prixet.

Caféen vil være åben for alle hver dag, så der er rig mulighed for at nyde en frokost eller en kaffe akkompagneret af let underholdning.

ABBA museum

I byens ABBA museum arrangeres en særudstilling fra 8. maj til 1. september, hvor Stockholm hylder den traditionsrige sangkonkurrence lige siden starten i 1956. ABBA's egen Björn Ulvaeus har blandt andre været med til at sammensætte udstillingen.

Der deltager 43 lande i Melodi Grandprixet og hele showet følges af flere hundrede millioner seer over hele verden.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.