5 gode aktiviteter på Mors Dag

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Husk at fejr din mor. Husk at fejr din mor.

MORS DAG: "Vi skal alligevel ikke have noget med herfra, andet end minderne". Sådan lyder et gammelt mundheld, som lægger op til, at det væsentligste i livet ikke skal findes i det materialistiske.

I stedet handler livet om at få skabt en samhørighed med andre mennesker gennem en masse gode oplevelser med dem vi holder af. Oplevelser, som kan blive til gode minder, vi kan tænke tilbage på. Både næste uge og mange år fremover.

Da du var barn, var antallet af oplevelser med dine forældre sandsynligvis relativt stort. Weekenderne blev måske brugt på ture i skoven og hyggeligt samvær derhjemme. Imens ferierne bød på sjove udflugter og spændende oplevelser under fremmede himmelstrøg.

Nu hvor du er blevet voksen, og måske selv har fået børn, er antallet af oplevelser med din mor eller far lige så sandsynligt blevet mindre.

Tiden til fokuseret samvær med dine forældre er begrænset, fordi du har en masse andre gøremål – og når I ses, er det måske først og fremmest i rollen som forælder til børnebørnene og ikke som søn eller datter.

Skift din Mors Dags gave ud med spændende aktiviteter

Derfor vil det både være en gave til dig selv og din mor, hvis du i stedet for den traditionelle buket eller vase fra din mors ønskeseddel, giver hende en god oplevelse på Mors Dag.

På den måde får I en stjernestund sammen, som ikke blot hjælper jer med at styrke jeres naturlige relation til hinanden, men også giver jer begge en masse gode minder.

Her får du 5 forslag til gode aktiviteter på Mors Dag, som med garanti vil både overraske og underholde din mor, samtidig med at hun nyder samværet med dig.

Wellness
Der findes nok ikke noget, der dufter mere af forkælelse end spa & wellness. Der er masser af forskellige wellness-destinationer i hele landet og I kan både tage på et decideret ophold med en overnatning eller nøjes med at nyde et par timer i skønne omgivelser.

Du kan også booke en massage eller ansigtsbehandling til din mor i forbindelse med aktiviteten. Så føler hun sig med garanti endnu mere forkælet, når I tager derfra.

En tur til fodplejer
Uanset om du er mand eller kvinde, føler du dig med garanti helt fornyet efter en professionel fodpleje med afsluttende fodmassage. Din mor vil helt sikkert synes det samme og lige præcis en tur til en fodplejer, hvor I begge kan få en behandling samtidig, er en kærkommen lejlighed til at hygge jer sammen.

Har I ikke prøvet en fodbehandling med doktorfisk, er det en både sjov og anderledes oplevelse, som med garanti vil få smilene frem hos jer begge – samtidig med at I går derfra med bløde fødder.

Invitér din mor på brunch
Selvom din mor måske af og til er ude at spise, er det sandsynligvis som regel om aftenen – eller en sjælden gang imellem til frokost. Brunch er derimod noget, man som regel ikke nyder særligt ofte, uanset alder.

Der er dog en smule luksusstemning over at få serveret lækker formiddagsmad eller sen morgenmad med både varmt, koldt, salt og sødt samt en skøn kop specialkaffe. I modsætning til den klassiske skål skyr eller morgenbolle med ost, flankeret af en kop sort filterkaffe.

Oplevelser hun aldrig glemmer

Måske er der noget, din mor altid har drømt om at opleve? En særlig egn i landet hun gerne vil besøge eller en fysisk aktivitet, hun endnu ikke har haft modet til at prøve, selvom ønsket har været der længe?

Hvis du kan indfri et af disse ønsker, samtidig med at I får en fantastisk oplevelse sammen, nærmer du dig noget nær en perfekt – og ikke mindst personlig – gave til Mors Dag.

Du kan finde et væld af spændende oplevelsesgaver her.

En tur i biografen med alt betalt

Hvis din mor er vild med film, men sjældent får oplevet den særlige stemning i biografen, er det oplagt at forkæle hende med en tur ind i filmmørket. Måske går der en film, du allerede véd din mor gerne vil se – eller også kan du spørge hende ad.

Sørg også for at fylde hende godt op med popcorn og snolder! Du skylder hende helt sikkert en masse fra dengang, det var hende, der vartede dig op.

Skal din mor alligevel have en rigtig Mors Dags gave?

Når du forærer din mor en oplevelse på Mors Dag, giver du hende allerede noget af det bedste i verden: Nemlig din tid. Måske har du dog stadig lyst til at give hende en lille gave, hun kan pakke op?

For at det ikke bliver det samme, som det plejer, kan du prøve at finde nye idéer til anderledes Mors Dags gaver. I denne artikel får du mere end 20 gode forslag til gaver til Mors Dag, som både vækker begejstring og med garanti udløser et af de vidunderlige morkram, som du helt sikkert kender så godt i forvejen.

Glædelig Mors Dag – til både dig og din mor.

Sponsoreret artikel

Senest ændret Tirsdag, 24 juli 2018 14:24

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.