Opdag Nationalparken Vadehavet

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vadehavet strækker sig uendeligt mod horisonten. Vadehavet strækker sig uendeligt mod horisonten. Foto: Aage Krogsdam.

FANØ: Nationalparken Vadehavet strækker sig fra Blåvandshuk i nord til Tøndermarsken i syd. Området er et enestående og omfatter Vadehavet, øerne Fanø, Mandø og Rømø, samt de lave landarealer og digerne langs fastlandets kyst.

Her i Vadehavet finder du et af verdens vigtigste områder for fisk, fugle og sæler. Det anslås, at mellem 10-12 millioner vandfugle hvert år passerer Vadehavet på vej til eller fra deres yngleområder i Nordskandinavien, Sibirien eller Grønland.

fugl-nationalparken-vadehavet-fanoeVadehavet et spisekammer

På deres vej mod nord og sydover spiser trækfuglene sig mætte i dette spisekammer på havbunden, der blotlægges ved ebbe to gange i døgnet. Der er talt op mod 60.000 snegle pr. m2 i vaden.

Hvis du vil opleve vadehavets forunderlige verden, kan du gøre det ved et besøg på Fanø, der ligger lige midt i dette enestående naturlandskab, og hvor hele øen udgør en del af nationalparken Vadehavet.

Sammen med den tyske og hollandske del af Vadehavet er der tale om en af Europas største nationalparker.

strandenge-fanoe-danmark-natur-nationalpark-vadehavetStrandenge i Vadehavet

Blandt de mest værdifulde naturtyper i Danmark hører strandengene, og nogle af landets mest udstrakte strandenge finder du på den nordlige del af Fanø, kaldet Grønningen. Også på Fanø sydspids er der strandenge under navnet Hønen.

Det, der gør strandengene til noget særligt, er tidevandet. Tidevandet er kort fortalt den regelmæssige stigning og fald i vandstanden, som foregår i en cyklus på 12 timer.

Tidspunktet for vandstandens højeste niveau kaldes flod og laveste niveau ebbe.

Højdeforskellen mellem ebbe og flod er i Vadehavet cirka to meter, og det er det højeste i Danmark. Denne vekslen mellem høj- og lavvande efterlader en mase liv på havbunden ved ebbe, og det er dette myldrende liv af muslinger, krabber, snegle, sandorme og små fisk, som udgør et kæmpe spisekammer for fuglene.

saeler-vadhavet-fanoeSæler i flok ved Fanø

Ud over fuglene er en anden stor oplevelse du kan se på Fanø - de mange sæler. Specielt syd for Sønderho, der er en stor sælbanke, kan man finde sælerne. Ved lavvande kan du vandre ud til sandbanken på en time og komme meget tæt på sælerne.

Men også i Nordby ligger der ofte flere sæler på sandbankerne lige uden for havnen, hvorfra Færgen sejler til Esbjerg hvert 12 minut.

Der er rigtigt mange sæler i Vadehavet omkring Fanø, og det anslås, at der her findes omkring 3000 spættede sæler, som er den mest almindelige art. Men også gråsælen findes ude i vadehavet.

Læs også: Spise med sæler på Fanø

nationalparken-vadehavet-fanoeSælbestanden vokser

Begge sæltyper har været i stor fremgang de senere år. Sælen er fredet, og derfor er den ved at vænne sig til, at et møde med mennesker ikke behøver at være farligt.

Sælerne er meget nysgerrige dyr. Derfor kan du komme tæt på dem. Pludselig dukker deres hoveder op af vandet i sejlrenden tæt ved, hvor du står. Sidst på foråret begynder sælerne at indfinde sig på bankerne - hunnerne skal nemlig føde ungerne på bankerne i løbet af juni og juli måned.

En nyfødt sæl vejer omkring 10 kilo. Ungen kan kun die, når sælerne ligger på bankerne. Derfor er det vigtigt ikke at jage sælerne i vandet, hvad enten du kommer i fly, båd eller til fods. Der venter dig store naturoplevelser - god fornøjelse.

Se mere på: www.visitfanoe.dk

Læs også om sommerhuse i området: Her skal du tage i sommerhus i Danmark

Senest ændret Tirsdag, 06 september 2016 12:28

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.