Tivoli får flot orangeri

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Tivolis nye bygning Orangeriet bliver en oplevelse for sjæl og sanser. Tivolis nye bygning Orangeriet bliver en oplevelse for sjæl og sanser. Skitse: Tivoli.

UNDERHOLDING: Sommersæsonen i Tivoli begynder den 6. april, og dermed kan Tivolis helt nye bygning Orangeriet tages i brug. Bygningen har en helt ny scene til de lidt mindre koncerter, og smukke, sarte blomster og træer rammer scenen ind.

Fysisk bliver Orangeriet placeret mellem Nimb Terrasse og Det Kinesiske Tårn.

LÆS OGSÅ: Spar penge som turist i København

Tæt på musikken

Selve Orangeriet er opført i en stil, der nærmest kan kaldes nostalgisk, let, eksotisk og måske klassisk - lidt som i botaniske haver. Omkring bygningen er der grønne anlæg, hvor man kan sidde eller stå.

Scenen bliver en intimscene, hvor man kan komme helt tæt på musikken og oplevelsen.

Orangeriet fungerer imidlertid - som navnet siger - også som væksthus. Derfor er der masser af træer, sjældne blomster og buske, der vil give dufte og farver til oplevelsen.

- Vi har ladet os inspirere af orangerier i udlandet, men også af bygninger som Glassalen og Palmehuset i Botanisk Have. Vi har fundet frem til et udtryk, som vil gøre Orangeriet i Tivoli til en særlig oplevelse for alle sanser. Det kommer til at emme af tradition og fornyelse, som vi ved gæsterne holder af, siger Jesper Andersen, der er arkitekt bag projektet.

LÆS OGSÅ: Sanser

Tivoli ændrer sig

Foran koncertsalen fjernes tv-studiet. Her har det ligget siden 2006, men nu er det altså slut. Nedrivningen giver en mere luftig og åben plads foran blomsterne, Tivolis koncertsal og Det Store Springvand.

Orangeriet erstatter Harmonipavillonen, der er blevet ret utidssvarende. Pavillonen er nu blevet pillet ned og er solgt til en privat køber.

I alt løber priserne for det nye Orangeri og ændringerne op i 20 millioner kroner, men for gæsterne bliver det lidt ændrede Tivoli mere harmonisk.

Senest ændret Tirsdag, 27 marts 2018 13:25

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.