Klar til det nye år med et årshoroskop

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Horoskoper er i samme boldgade som spåkonens krystalkugle. Nogle tror på dem, andre gør ikke. Men sjove - det er de. Horoskoper er i samme boldgade som spåkonens krystalkugle. Nogle tror på dem, andre gør ikke. Men sjove - det er de. Foto: Shutterstock.

DIN FREMTID: Vi er trådt ind i 2017, og mange har lavet diverse nytårsforsæt for at få det bedst mulige år. Imens nogle venter tålmodigt, gør andre brug af horoskoper for at få en indsigt i, hvad livet måske vil bringe dem i det nye år.

Horoskoper bruges meget forskelligt – nogle læser dem, fordi de søger råd, andre vejledning eller en generel forståelse for sig selv og sine omgivelser.

Kærlighed og match

Nogle bruger det også i forbindelse med deres kærlighedsliv og til at finde ud af, om deres partners stjernetegn generelt passer med sit eget, eller hvilket stjernetegn, man burde gå efter.

Dertil kommer der også, at der både findes dagshoroskoper, som mange kender fra diverse magasiner og hjemmesider, men også uge-, måneds- og årshoroskoper, alt efter hvor specifikt, det skal være, og hvor langt frem, man vil se. De kan ifølge nogle på hver deres måde bidrage med viden.

Om man er jomfru, vædder eller løve, så kan man altså via sit horoskop få en masse oplysninger, som man kan vælge tage til sig eller ej.

Dagshoroskoper og årshoroskoper

Dagshoroskoperne bliver oftest brugt til lige at få en hurtig indsigt i dagligdagen, man går i møde. Det kan være, du får en ekstra hård arbejdsdag, at der er nogle, som uventet vil skuffe dig eller noget helt tredje.

Horoskoper, der løber over lidt længere tid, er derimod mere generelle og runder alle emner fra kærlighed til arbejde og økonomi – de giver et større overblik over, hvad du generelt kan vente dig i den næste periode - og når du først har fået en indsigt i dette, kan du måske bedre forbedre dig på, hvad du skal igennem.

Der er mange scenarier, man kan tænke efter at have læst sit horoskop, og det er ikke altid lige til at finde ud af eller gennemskue, hvad der præcist menes, da de ofte kan være meget abstrakte.

Eksempelvis kunne det være, der står, at du i en måned vil være dybt utilfreds med din økonomi, men du samtidigt føler, at det er ude af dine hænder. Så kan det være, den er gal med årsopgørelsen, og du må klage over skat for at få løst dine problemer.

Det kan også være, der står, at du går en fortvivlet periode i møde i start juni. Så kan det være, du endelig bliver tilbudt dit drømmehus eller drømmelejlighed men sidder fast i junglen af diverse bank- og realkreditlån.

Tolkning af horoskoper

Man kan tolke meget på diverse forudsigelser, og det er meget forskelligt, hvor meget folk lægger i deres horoskoper – nogle tager dem meget seriøst og tror fuldt og fast på dem, hvorimod andre er lidt mere mistroiske, men læser dem måske mere for sjovs skyld.

Det er heller ikke alle, der tror på, at der er mere mellem himmel og jord og generelt på astrologiens påstand om, at stjernerne og planeterne har indflydelse på os og vores omgivelser, og at universet har en stor betydning for alt liv på jorden.

På trods af at flere argumenterer for at horoskoperne er så generelle, at de derfor passer på de fleste mennesker, så bliver mange alligevel ofte meget overrasket over, hvor godt horoskoperne beskriver ens liv.

Noget, der kan være mere tiltalende for de mere skeptiske, er personlige horoskoper. I gamle dage var det forbeholdt konger og kejsere, men i dag kan alle få dem lavet.
Horoskoper er dog ikke kun til at fortælle dig om din fremtid, det kan også give dig en bedre forståelse for, hvem vi egentlig er og gøre os mere forstående og rummelige over for andre mennesker.

Om man vil bruge sit horoskop til at finde ud af, hvornår man møder den helt store kærlighed, hvornår man har held med at gøre nogle gode investeringer eller bare til at forstå, hvem man er, er helt op til den enkelte.

Senest ændret Torsdag, 19 januar 2017 07:25

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.