Stort ansvar at anskaffe hund

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Hundetræning er meget vigtig, hvis man vil have en god følgesvend i mange år. Hundetræning er meget vigtig, hvis man vil have en god følgesvend i mange år. Foto: Aage Krogsdam.

HUNDEOPDRAGELSE: Det er et stort ansvar, man påtager sig, fra det øjeblik, man er blevet hundeejer. Det betyder nemlig 10-15 års forpligtelse, når man anskaffer sig en hund.

Når man udvælger en hvalp, skal man være opmærksom på følgende: Hvalpene skal være livlige, rene og med tykke maver. Når de lige har ædt, må man godt få det indtryk, at deres små maver er lige ved at sprænges. De må ikke virke nervøse, og de skal være kontaktsøgende og nysgerrige.

Opdragelse er vigtig

Enhver hund kræver opdragelse, beskæftigelse, opmærksomhed og tæt kontakt med sin ejer i mange timer hver eneste dag.

LÆS OGSÅ: Hjælp din hund til at slappe af til nytår

Det første man skal gøre, når man anskaffer sig en hund, er, at finde et egnet sted til dens kurv eller kasse.

I kurven skal hunden altid kunne finde fred og aldrig blive forstyrret af børn og voksne, med mindre det er strengt nødvendigt. Børn og voksne må aldrig kommandere med hunden for sjov, det kan ødelægge enhver dressur.

Fido skla have madro

Lige fra hunden er hvalp, skal man give den ro til at æde. Man kan enkelte gange forsøge at fjerne maden fra den for at provokere.

Den må herved under ingen omstændigheder udvise aggressivitet. Gør den det, skal man uden tøven forklare hunden, at aggressivitet på ingen måde accepteres.

Man sikrer sig på den måde, at børn og fremmede uden fare kan fjerne et ben eller andet fra hunden.

Hundetræning og dressur

Uanset hvilke krav, man stiller til sin hund, bør man for hundens og omgivelsernes skyld gå til en eller anden form for træning.

Under denne træning vænner hunden sig til andre hunde, og vigtigst af alt den vænner sig til at omgås fremmede hunde og mennesker, mens den skal lystre.

Samtidig får hunden a?øb for et behov om aktivering. En velopdragen hund, der lystrer i ét og alt, er til glæde for sig selv, sin ejer og fører og for omgivelserne i almindelighed.

Derfor skal man som hundeejer altid gå på et hvalpekursus, fordressur kursus, og senere apporteringskursus, hvis der er tale om en jagthund. Følger man disse kurser og i øvrigt dagligt træner og motionerer sin hund, får man en glad og loyal følgesvend i det daglige.

Senest ændret Lørdag, 18 marts 2017 06:33

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.