Mor fik kæmpebøde ved skole

Udgivet i Familieliv
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Politiet er ekstra opmærksomme på skolebørnenes sikkerhed i trafiken. Politiet er ekstra opmærksomme på skolebørnenes sikkerhed i trafiken. Foto: Rigspolitiet.

TANKELØST: I de næste tre uger har blandt andre Københavns Vestegns Politi fokus på de nye trafikanters sikkerhed lige ved skolerne. Den ekstra opmærksomhed har allerede kostet en mor seks tusinde kroner i bøde.

I går kørte en mor i alt for høj fart på en skolevej ved Gildbroskolen i Ishøj. Som om det ikke var nok, var hendes eget barn i bilen ikke spændt godt fast, og det kom til at koste hende dyrt.

Nogle færdselsbetjente lavede nemlig fartkontrol på stedet, da skolebarnets 29-årige mor kom fræsende i meget høj fart, og de standsede hende på stedet.

Da de åbnede bilen, så de hendes 7-årige søn på forsædet - uden at være korrekt spændt fast eller i et godkendt barnesæde. Den 29-årige mor havde heler ikke sit kørekort med, og da hun efter mødet med skolestartpolitiet kørte væk, skete det mod ensretningen ved parkeringspladsen på sønnens skole. Samlet pris: 6.000 kroner plus et klip. Og det var endda uden at bilens fart blev medregnet, da betjentene ikke fik den mål.

- Det bekymrer mig, at en forælder på den måde udsætter sit eget barn og alle andre små skoletrafikanter for fare – og jeg vil gerne opfordre til, at bilister tænker på andres ve og vel i trafikken. Kør pænt ved skolerne, siger politikommissær Erik Radmer Jensen, leder i Københavns Vestegns Politis færdselssektion.

Politikommissæren gør i øvrigt opmærksom på, at Københavns Vestegns Politi og andre i de næste tre uger har opmærksomheden rettet på de små trafikanters sikkerhed med kontroller – ikke mindst fartkontroller – ved skolerne.

Senest ændret Onsdag, 13 august 2014 12:55

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.