Tips og facts: Det vidste du ikke om selvbruner

Udgivet i Skønhed
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Selvbruner - en magisk substans, som kan give lækre brune ben. Selvbruner - en magisk substans, som kan give lækre brune ben.

PRAKTISK BEAUTY: Hvad består selvbruner egentlig af? Hvordan håndterer jeg selvbruner-uheld? Og hvorfor er isterninger en god ide at bruge, inden jeg går i gang med farvningen? Spørgsmålene er mange, når man kaster sig ud i at bruge selvbruner, og det kan til tider virke som en uoverskuelig proces. I anledningen af at Derma lancerer en ny selvbruner, som både er Svanemærket og allergivenlig, har hudplejemærket samlet et par tips og facts omkring det fantastiske produkt.

 Det er sukker, som farver din hud

Et spørgsmål, som formentlig popper op i ens hoved, når man står med selvbruneren i hånden, kan være: Hvad er det egentlig, som gør huden brun? Svaret er sukker. Sukkerstoffet, DHA, farver huden, når det reagerer med aminosyrerne i dit øverste hudlag, hvormed pigmentet melanoidin dannes i hudoverfladen.

Selvbruner var et uheld

DHA's virkning blev opdaget i 50'erne, da forskeren Eva Wittgenstein fra University of Cincinnati testede stoffet som næringsstof til børn med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Wittgenstein observerede, at når børnene spildte stoffet eller spyttede det ud, blev huden brunfarvet få timer efter. Hun valgte derfor efterfølgende at teste effekten på egen hud.

Selvbruner forbereder huden til solen

Selvbruner er ikke kun med til at give én farve men kan også forberede ens hud til solens stråler – ikke meget, men i en lille grad. Solbeskyttelsesfaktoren er nemlig på ca. 2-3. Man skal derfor stadig huske at bruge solcreme, når man er i solen, uanset hvilken type selvbruner man bruger.

LÆS OGSÅ: Beskyt dig på påskeferien: 10 solcreme-myter du bør kende

 Isterninger hjælper med at gøre huden klar til selvbruner

 Inden man går i gang med selvbruneren, er det en god idé at bruge en ansigts- og bodyscrub for at fjerne døde hudceller. På den måde sikrer man en jævn overflade. Men skyller man efter med varmt vand, åbner porerne sig, og man risikerer, at selvbruneren sætter sig i porerne som små, brune prikker i huden. Kører man en isterning hen over huden for at lukke porerne – eller skyller med iskoldt vand, så porerne trækker sig sammen. Man skal dog huske, at huden skal være helt tør, inden man giver sig i kast med farvningen.

Citron er din bedste ven

Hvis man har været lidt for entusiastisk med selvbruneren for at blive sommerlækker i en fart, kan din hud nemt blive misfarvet. En måde at gøre kål på sådanne uheld er ved at gnide lidt citron (citronskal) på de mørke områder – og derefter skylle med koldt vandt. Man skal dog være lidt forsigtig, for godt nok er citron et naturligt og nemt tip, men det kan let irritere huden.

LÆS OGSÅ: Elefantes vuggevise

 Selvbruner kan også forårsage allergi

Som med al anden kosmetik kan selvbrunere forårsage allergi og hudirritation. Det er dog ikke til at forudsige, om hvorvidt en bestemt selvbruner kan give allergiske reaktioner. Det er en individuel sag. Man kan dog nedsætte risikoen ved at vælge parfumeri produkter.

Senest ændret Tirsdag, 05 juni 2018 08:00

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.