Spar penge på varmeregningen med træpiller

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Træpiller kan spare husejeren for mange penge, men det er ikke uden betydning, hvilke man vælger. Træpiller kan spare husejeren for mange penge, men det er ikke uden betydning, hvilke man vælger. Foto: Heatlets.

ENERGI: Et pillefyr kan spare de fleste hustande for mange penge om året, men det er vigtigt at bruge gode træpiller, hvis man vil sikre sig den største besparelse og den mindste grad af vedligeholdelse.

Som det er med det meste, hænger pris og kvalitet uløseligt sammen i forhold til træpiller.

LÆS OGSÅ: Termografi af boligen afslører varmetab

Billige træpiller – pris og kvalitet?

Der findes mange billige træpiller, der er af så ringe kvalitet, at de ikke kan betale sig at købe. Men hvis man ved, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med sine træpiller, kan man sagtens købe billige træpiller af god kvalitet, som vil sikre en reduceret varmeregning.

Træpillers brændværdi

En af de helt store faldgruber i forbindelse med valg af træpiller er deres respektive brændværdi. Brændværdi er et udtryk for, hvor meget effekt man kan få ud af sine træpiller, og dermed hvor gode de er som varmekilde.

Brændværdi måles i henholdsvis effektiv og øvre brændværdi, og det er altid den effektive brændværdi, man skal forholde sig til. Mange producenter vælger dog at annoncere deres pillers øvre brændværdi, da den selvsagt er højere end den effektive, og således mere appellerende, men det er lidt ligesom med en bils brændstofforbrug.

Når du kigger på bil, bliver du præsenteret for et brændstofforbrug, og mange producenter bruger "kilometer på literen" tallet som et salgsargument. Dog er disse tal genereret under nogle helt specielle forhold, og kun meget sjældent et udtryk for det faktuelle brændstofforbrug. Og sådan er det også med træpiller. Derfor skal du altid se på træpillernes effektive brændværdi.

I forhold til brændværdi måles denne i kilowatt timer per kilo, og kort sagt er alt under 4,8 lavt, mens alt på 5,0 og derover er højt.

Vandindhold i træpiller

En anden faktor, der spiller ind, er vandindholdet i træpillerne. Vand er naturligt bundet i træ, og næsten uanset hvor tørt træ er, vil der altid være en lille smule vand at spore. Dette er som udgangspunkt ikke et problem, så længe det er indenfor "rimelighedens grænser". Kvalitets træpiller har et vandindhold på 8-9 procent, men kan faktisk være helt nede omkring 7-8 procent, hvilket er meget lavt. Således er vandindhold en anden vigtig faktor, når du skal vælge dine træpiller.

Slagge og aske

Ydermere er pillernes askeindhold og slagge også værd at tage med i sine overvejelser. Askeindhold giver næsten sig selv, men dette skal være så lavt som muligt. Jo lavere askeindhold i dine træpiller, desto mere effektivt brænder de. Asken opstår af det, der ikke kan brændes fuldstændigt, og dette er samtidig med til at danne slagge.

Slagge kommer fra det, der ikke kan brændes af, og ofte er dette affaldsstoffer, der dybest set intet har at gøre i dine træpiller. Affaldsstoffer er alt fra sten, grus, sand, blade, bark og lignende, der ikke er "rent træ". Alle disse fremmedlegemer har en anden brændværdi end træet, og derfor bliver det ikke forbrændt ordentligt, og dermed efterlader det slagge. Slagge betyder kort sagt, at du skal gøre dit pillefyr rent oftere, og at fyret ikke yder det maksimale.

Senest ændret Fredag, 05 maj 2017 10:02

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.