Den grønne vej

Udgivet i Have
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)
A Green Way er et alternativ til de farlige gifte. A Green Way er et alternativ til de farlige gifte. Foto: A Green Way.

SKADEDYR: Skadedyr ødelægger vores afgrøder i haven, kloakker eller måske generer de bare med stik og bid.

I mange år har svaret mod det djævelskab været pesticider, som kemibranchen ynder at kalde det, der jo blot er hardcore gift. Gift der herefter vandrer gennem fødekæderne for til sidst at ende hos os mennesker, der sprøjtede det ud i første omgang.

En stigende bevidsthed er dog ved at indfinde sig hos den almindelige forbruger. Vi lokker myrerne i fælder, fanger rotterne i stedet for at lægge gift ud eller på anden vis undgår de farlige gifte, som ingen kender konsekvensen af endnu.

Langt de fleste vil heldigvis gerne efterlade vores jord i samme eller bedre stand, end da vi overtog den. Så at forsøge med grønne midler er for nogle ideologi - men for andre den logiske konsekvens af, at skadedyrene alligevel udvikler resistens overfor giftene over en årrække. Midlerne virker simpelthen dårligere og dårligere, men prisen på dem stiger og stiger.

Men skadedyr i hus og have kan bekæmpes på en mere effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde. Der er efterhånden kommet alternativer til skadedyrsbekæmpelse - et af dem er A Green Way.
I serien er der midler til en grøn bekæmpelse af alt fra æbleviklere, klædemøl til myrer og hvepse. Senest er der kommet to nye til. Det ene er SpinoWay Myrelokkedåsen, som til forskel fra andre lokkedåser ikke indeholder gift, men i stedet et organisk bekæmpelsesmiddel. Det andet er - sikkert til glæde for mange haveejere - Rosenspray mod bladlus og spindemider på planter.

Du kan læse mere om grøn skadedyrsbekæmpelse her.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.