Ferie på Thassos med Spies

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Thassos i Det Ægæiske Hav er nu med i Spies' program. Thassos i Det Ægæiske Hav er nu med i Spies' program. Foto: Spies.

NYHED: Spies har allerede solgt 15 procent flere rejser til Grækenland end på samme tidspunkt sidste år, og derfor udvider rejsearrangøren nu med øen Thassos.

De græske øer som Kalymnos, Skiathos og Skopelos er nemlig meget populære rejsemål, når vi danskere skal bestemme os for ferien til Grækenland.

Således valgte hele 255.095 danskere at holde ferie i landet med de blåternede duge og ouzoen.

Det Ægæiske Hav

Øen Thassos er Grækenlands nordligste ø i Det Ægæiske Hav. Øen har omkring 14.000 indbyggere, der er kendt som både gæstfrie og hjertevarme.

Spies er ene om at flyve til Kavala direkte fra den 25. maj til midten af september med deres eget selskab Thomas Cook Airlines.

- Thassos hører til blandt grækernes egne feriefavoritter. Det er med til at fastholde den helt specielle græske ø-stemning med små tavernaer og hyggelige familiedrevne pensioner, hvor mor og far selv klarer den daglige drift, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Herudover brillerer Thassos med sin skønne fine sandstrande som eksempelvis den tre kilometer lange Golden Beach.

Thassos i bil

Vælger man at tage til Thassos, kan det anbefales, at man lejer en bil. Det kan gøres fra omkring 169 kroner per dag.

Øen er ikke stor - blot 379 kvadratkilometer. Men der er en række vidunderlige og pittoreske byer som Skala Prinos, Skala Rachoni og Skala Potamias og naturligvis hovedbyen Thassos by.

På øen har Spies alt fra små græske lejlighedshoteller, familieanlæg til design- eller boutiquehoteller.

Læs mere om Thassos.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.