Unik juleakvavit

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Norsk juletradition i Danmark. Norsk juletradition i Danmark.

GOD JUL: Til den gode jul hører også et glas akvavit til julebordet.

Lysholm Linie Aquavit har igennem et par århundreder hørt til blandt Nordens allermest populære akvavitter med sin bløde, harmoniske og runde smag, som er resultatet af en unik modningsproces på en 4-5 måneders lang rejse fra Oslo over Ækvator til Sydney og retur.

Sejlturens længde, søens rulninger, temperatursvingningerne og søluften har været hemmeligheden bag Lysholm Linie Aquavits succes, lige siden den norske brig "Trondheims Prøve" i 1805 var på handelsrejse i Ostindien.

Skibet var blandt andet lastet med kartoffelbrændevin, som skibets ejere, familien Lysholm, håbede på at afsætte i det fremmede. Det lykkedes dog ikke at sælge alt brændevinen, og det var heldigt, for da skibet returnerede til Norge, blev man glædeligt overrasket over at opdage, at rejsen i høj grad havde forbedret smagen af de resterende 5 store egetræsfade med brændevin. Således blev den populære og kendte Lysholm Linie Aquavit født.
God jul!

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.