Grise stopper madspild på kro

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
De tre små grise på Elmely Kro ved Holbæk begrænser madspild og bringer glæde hos gæsterne. De tre små grise på Elmely Kro ved Holbæk begrænser madspild og bringer glæde hos gæsterne. Foto: Elmely Kro/Ricky Molloy.

BÆREDYGTIG: Tre grise på det kendte spisested Elmely Kro skal fodres med køkkenaffald og dermed være med til at skabe en bæredygtig kro.

I 2010 overtog Poul Bøje Nielsen Elmely Kro ved Holbæk. Målet var fra starten, at trefjerdedele af alle råvarer skulle komme fra lokalområdet. Det er allerede nået, og sammen med den bæredygtige grundholdning været medvirkende til at kroen vandt kokkekonkurrencen Local Cooking.

svin-foder-grise-elmely-kroDe tre små grise

Det nyeste tiltag fra Elmely Kro er de tre små grissebasser, der lever i en hytte på et stykke jord ved kroen.

Her kommer ingen stygge ulve, men det står allerede skrevet at krofatter til efteråret kommer for at hente dem. De skal indgå i Elmely Kros menuer. Men indtil da, vil de leve sundt og godt af det grønne køkkenaffald fra kroen.

- Ligesom vi hele tiden udvikler nye retter, er det også vigtigt for os at gøre hverdagen på kroen så bæredygtig som muligt. Ved at gøre grisene til en del af vores produktionen, får vi skabt en cyklus, som passer rigtigt godt med det, vi gerne vil stå for, forklarer Poul Bøje Nielsen.

Grønt affald til grisene

Kroejeren og de ti ansatte tilbereder mellem 400 og 450 kuverter hver eneste weekend. På årsplan giver det tonsvis af grønt affald som snittede asparges, kål og gulerødder.

- Det er råvarer, som tidligere røg i skraldespanden sammen med resterne fra bordene, fortæller Poul Bøje Nielsen.

grise-svin-skov-elmely-kroKroen på landet

Grisene kommer - som de øvrige råvarer - fra lokalområdet. De er født på en gård en kilometer fra Elmely Kro, og gården er nøje udvalgt:

- Vi samarbejder med folk, der brænder for det, de arbejder med. Sådan er det også med landmanden, der leverer grisene – velfærden for dyrene betyder noget, og faktisk begynder han nu også selv at undersøge mulighederne for at få frilandsgrise, siger Poul Bøje Nielsen.

Elmely Kro ligger et stykke ude på landet, men med et koncept som kroens er det snarere en fordel. Gæsterne skal da lige ud at se de tre små grise.

Senest ændret Mandag, 25 maj 2015 08:09

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.