Hestepærer bliver til danske svampe

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Danske svampe bliver dyrket uden brug af gift og kemikalier. Danske svampe bliver dyrket uden brug af gift og kemikalier. Foto: Danske Gartneri.

SPISESVAMPE: Vi danskere er blevet glade for at spise svampe. De bruges i mange retter, og salget er kun gået op i de seneste år. Imidlertid bliver en stor del af svampene importeret, selvom de danske faktisk er mere bæredygtige. Mange danske svampe bliver nemlig dyrket i eksempelvis hestemøg.

Kejserhatte, champignon og portobello – vi er vilde med dem alle sammen. Om efteråret samler mange danskere svampe i skovene, men på denne årstid er det i supermarkedet, man finder de gode svampe.

Kvaliteten af mange svampe er dog ikke særlig høj, da de ofte kommer fra udlandet og har tilbagelagt timer i kasser på vejene.

LÆS OGSÅ: Salget af økologi er eksploderet

Færre spøjterester i danske svampe

De danskproducerede svampe er bedre. Herhjemme benyttes helt andre dyrkningsmetoder, og de danske indeholder desuden færre sprøjterester. Det betyder, at svampene dyrkes uden kemikalier og pesticider, og der er stor fokus på hygiejnen. I mange udenlandske gartnerier er det eksempelvis standard, at man lige overfladebehandler svampene, så de forbliver hvide.

Jens Christian Hansen er en af de danske svampeavlere. I Lundby ved Præstø holder han stand som en af de få tilbageværende svampeproducenter. Mange er bukket under for konkurrencen fra Østeuropæiske gartnerier, der kan levere til en lavere pris.

- I Danmark kan vi ikke konkurrere på prisen. Så vi må gøre noget andet. Vi må konkurrere på kvalitet. Vi dyrker ganske enkelt pesticidfri svampe i Danmark, siger Jens Christian Hansen.

Gartneriet Tvedemose Champignon, som han ejer, er et af tre tilbageværende svampegartnerier i Danmark, hvor der i år 2000 var hele 28 danske svampegartnerier. Dyrkning af svampe er nemlig meget arbejdskraftkrævende, og her kan Østeuropa udkonkurrere danskerne.

Hestemøg bliver til lækre svampe

Hvis man propper et æble gennem en hest, så får man pærer, og i hestepærer kan man så dyrke svampe. Nogenlunde sådan er filosofien bag kredsløbet hos de danske svampeavlere.

På gartneriet i Lundby leverer 1.000 heste gødning til massevis af svampe. Gødningen kommer fra stutterier og rideskoler på hele Sjælland.

- Vi bruger ikke pesticider i produktionen af svampe, som man ofte gør i udlandet. Det er simpelthen røget ud af produktionskulturen herhjemme, og det hænger sammen med, at vi har høj fødevaresikkerhed i Danmark og en stor viden på området. Champignonernes vækstdage er kun to uger, hvilket formindsker udviklingen af sygdomme. For 30 år siden var vækstdagene 60-90 dage, og sprøjtemidler var nødvendige for at holde sygdomme væk. Det ser vi helt bort fra i dag, fortæller Jens Christian Hansen.

Derfor opfordrer Dansk Gartneri, da også forbrugerne til at købe danske svampe, hvis de vil være på den sikre side.

- Danske grøntsager indeholder færre pesticidrester end grøntsager fra noget andet land i verden. Særligt i forhold til den danske svampeproduktion, er vi specialister i at dyrke helt uden brug af pesticider, siger Anne Fabricius fra Dansk Gartneri.

Op mod halvdelen af de danske svampe dyrkes i dag økologisk, og tallet er stigende. Men der er faktisk ikke den helt store forskel, da alle svampe i Danmark dyrkes uden brug af gift.

Senest ændret Onsdag, 11 januar 2017 15:18

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.