Efterårshygge i det svenske for hele familien

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
I Sverige er der masser af måder at hygge i efteråret. I Sverige er der masser af måder at hygge i efteråret. FOTO: Liseberg

Sommeren har sagt farvel, efteråret er sat ind, og det betyder masser af weekend- og feriehygge indenfor, men også udenfor i det fri – fordi der (som bekendt) ikke findes dårligt vejr, kun forkert beklædning. Især i Sverige er der masser af gode muligheder for efterårshygge med hele familien.

Når det kommer til at skabe et børnevenligt efterår, så er Sverige helt fremme i skoene, og igen i år har vores naboland stort fokus på efterårshygge for børn med en række nyheder og også tidligere kendinge. Eksempelvis er det helt nyt, at gæster fra juli i år har kunnet overnatte i Skånes Djurpark blandt dyrene med parkens nye telt-by, Camp Oak.

Men der er meget mere at komme efter for børn i alle aldre – og det er kun en biltur eller en hurtig færge væk:

Til de 0-6-årige

Besøg alles ven Alfons Åberg
Eksperimenter, magi og oplæsning af myter og sagaer. Man skulle næsten tro, at Alfons Åberg selv havde haft en finger med i spillet ved indretningen af sit ’barnlige’ kulturhus i Göteborg. Det må opfylde barnets inderste ønsker til leg. At læringsaspektet så er integreret i legen, lægger de små ikke nødvendigvis mærke til. Og dagligt er der tilmed to teaterstykker dette efterår, som naturligvis er bygget op om Alfons Åbergs populære bøger.

Se mere: http://www.alfonskulturhus.se 

100-års jubilæum: Udforsk Johns store billedskat
På Jönköpings museum festligholdes dette efterår, at John Bauer i år har 100-års jubilæum. John Albert Bauer var en elsket svensk maler og illustrator, og hans malerkunst byggede på landskaber og myter, men han kunne også lave fine portrætter. Han er bedst kendt for sine illustrationer af dværge, nisser og trolde og appellerer derfor til de små. Udstillingen følger John gennem uddrag fra breve, flere originale værker og mange fine tegninger, men der er plads til leg og fantasi. Alle børn kan klæde sig ud, og man kan også udforske Johns store billedskat.

Se mere: https://jonkopingslansmuseum.se/se-och-gora/kalender/utstallningar/folja-john/ 

Til de 7-12-årige

Blev glaspuster for en dag
I det sydøstlige hjørne af Småland finder man en lang række etablerede glasværker med verdensberømt design og produktion af glas og små glasværksteder, hvor det er muligt at følge glaspusterens arbejdsmetoder. Her kan alle nysgerrige børn give sig i kast med glasarbejdet og skabe sit eget stykke glaskunst til at tage med hjem.

Se mere: www.glasriket.se  

Sov sammen med dyrene i Skånes Djurpark
Fra d. 7. juli har det været muligt at fuldende besøget i Skånes Djurpark med overnatning midt i parken blandt alle dyrene. Her åbnede nemlig den nye telt-by, Camp Oak, med plads til seks personer i hvert telt eller helt op til 15 i hvert af de to store gruppetelte. I den store dyrepark kan man se bjørne, elge, ulve, losser, gråsæler, kronhjorte og mange andre vilde og tamme nordiske dyr. Hele familien kan udforske den naturskønne vildmark og opleve de spændende dyr just nu, hvor skoven falmer, og dyrene gør klar til vinteren. Her opleves sand efterårsmagi, når parken er prydet af tusindvis af græskar, farverige træer og ugler. Og så grilles der skumfiduser over åben ild.

Se mere: http://www.skanesdjurpark.se/

Til de 13-17-årige

Fejr Halloween i vilde Liseberg
Forlystelsesparken Liseberg er den mest populære turistattraktion i Sverige og lokker næsten tre millioner besøgende til hvert år - ikke mindst til Halloween. Den nye skrækattraktion, Shocker, fra 2018 er tillokkende for dem, der virkelig vil have et chok kombineret med et adrenalin-kick. I distrikt Z's rædselsområde har de skræmmende og lysende væsener igen fundet deres plads i skyggerne her op til Halloween. Og derudover er der fantastiske rutsjeture med bl.a. Valkyria, ud over mange andre Halloween-åbne karruseller og svævebaner.

Halloween-premiere, lige til den danske efterårsferie: fredag den 12. oktober kl. 17:00 – 23:00.

Læs mere: https://www.liseberg.se/halloween/ 

Action for alle pengene
I Kungstbygget Äventyrspark er der dømt action i kontrollerede rammer. Sommerkælkebanen, sommerrodel, er en fartfyldt oplevelse for mennesker med hang til fart. Her kan alle actionsøgende nemlig suse ned ad den 935 meter lange kælkebane. Derudover bør man prøve svævebanen ned ad Hallandsåsen, hvor man kommer op på en hastighed af 75 km/t. Sidst men ikke mindst skal man udfordre sig selv med Bungy Rocket, hvor man skydes 25 meter op i luften på cirka 2 sekunder af en slags slangebøsse med kraftige elastikker. Det vil være en oplevelse, der sidder i kroppen længe efter, man er kommet ned på jorden igen.

Se mere: http://kungsbygget.com 

Senest ændret Mandag, 24 september 2018 09:37

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.