Gå under jorden på din ferie

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Har du brug for at gå under jorden på din ferie og bare være dig selv? Slappe af og trække stikket fra hverdagsræs og fast trummerum? Det er der mange, der kan nikke til, og man kan ikke bare vælge at gå under jorden - man kan også bo inde i et bjerg for virkelig at føle sig på afstand af det hele. Se mere her fra Hotels.com's liste:

 Grand Canyon Caverns Inn, Seligman, Arizona, USA

Overnat i verdens største, ældste, dybeste, mørkeste og mest stille motelværelse. Det finder du i Grand Canyon, cirka 67 meter under jorden, hvor værelserne i Grand Canyon Caverns Inn er omgivet af 65 millioner år gamle kalkstensvægge uden spor af dagslys. Så langt under jorden lever og vokser der ingenting, så gæsterne er de eneste levende væsener i rummet. Motellet arrangerer også undergrundsture for gæster, der trods alt foretrækker at sove oppe i jordniveau.

Værelser på Grand Canyon Caverns Inn fås fra 735 kr. pr. værelse/nat (prisen kan variere alt efter efterspørgsel).

Iconic Santorini, A Boutique Cave Hotel, Santorini, Grækenland

Dette luksuriøse design-hulehotel ligger i den maleriske landsby Imerovigli. Her er Iconic Santorini, A Boutique Cave Hotel hugget ind i den historiske, vulkanske kratermur med suiter, der tilbyder åndeløst smukke udsigter, som gæsterne kan nyde.

Værelser på Iconic Santorini, A Boutique Cave Hotel fås fra 4.852 kr. pr. værelse/nat (prisen kan variere alt efter efterspørgsel).

Kelebek Special Cave Hotel, Nevsehir, Tyrkiet

Med en historie, der rækker over to årtusinder tilbage, er regionen Kappadokien mest kendt for sine varmluftsballoner og for de arkitektoniske perler 'eventyrskorstenene'. I århundreder har befolkningen hugget deres egne boliger ud i de bløde, vulkanske klipper og har dermed skabt unikke huleformationer, der stadig er i brug. I Kelebek Special Cave Hotel får gæsterne en hyggelig og komfortabel base i magiske omgivelser.

Værelser på Kelebek Special Cave Hotel fås fra 1.568 kr. pr. værelse/2 nætter (prisen kan variere alt efter efterspørgsel). 

Desert Cave Hotel, Coober Pedy, Australien

Oplev et uforglemmeligt ophold i Australiens 'outback': Besøg Coober Pedy, hvor du kan bo under jorden på Desert Cave Hotel. Hotellet stod færdigt i 1988, og ud over de underjordiske hotelværelser finder du også undergrundsforretninger, café, bar spillerum og et opalcenter.

Værelser på Desert Cave Hotel fås fra 612 kr. pr. værelse/nat (prisen kan variere alt efter efterspørgsel). 

Intercontinental Shanghai Wonderland, Shanghai, Kina

Det har taget ti år at bygge, men i slutningen af november 2018 kunne Intercontinental Shanghai Wonderland endelig slå dørene op. Hotellet med de 336 værelser er opført inde i et forladt stenbrud i udkanten af Shanghai. Ud af hotellets 18 etager er de 16 bygget under jorden, og to er nedsænket i et dybt akvarium.

Værelser på Intercontinental Shanghai Wonderland fås fra 4.500 kr. pr. værelse/nat (prisen kan variere alt efter efterspørgsel). 

 

Senest ændret Tirsdag, 29 januar 2019 14:08

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.