Fra uoverskuelig metropol til kulturcenter med vibe

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Når vi danskere skal på ferie i Thailand eller i det øvrige Østen, er det ikke kun hvide strande med turkisblåt hav og svajende palmer, der lokker. Knap halvdelen vil krydre deres ferieophold derude med et par dage i Thailands hovedstad, Bangkok. Det er nye toner, lyder det fra Thai Airways.

Hvide strande og svajende palmer udenfor hotelværelset. Lækker krydret mad serveret på restauranter, hvor man kan sidde med fødderne i det lune sand. Massage direkte på stranden til gode priser. Det er for mange danskere ensbetydende med en god ferie, hvor der lægges afstand til den danske vinter, og sol og afslapning tager over. Men en ny undersøgelse viser, at Thailand ikke kun er ren badeferie. Knap halvdelen af danskerne i undersøgelsen (49 %) ønsker således også at besøge Bangkok, når de tager på ferie til Thailand eller Østen.

Halvdelen af dem vil kombinere Bangkok med øvrige dele af Thailand som fx Koh Chang, Chang Mai eller Koh Samui, mens den anden halvdel både ønsker at opleve Bangkok, andre steder i Thailand og andre steder i Østen.

Undersøgelsen, som YouGov i februar 2019 har foretaget for Thai Airways blandt 1.027 danskere, handler om, hvordan vi danskere gerne vil holde ferie, når den står på oversøiske rejser østover.

Fra uoverskuelig metropol til kulturcenter med vibe

"Bangkok er i danskernes bevidsthed gået fra at være en lidt uoverskuelig storby til at være metropolen i Østen, der repræsenterer livsglæde, krydret madekvilibrisme og spændende historie og kultur", siger Ulrik Gylstorff, District Sales Manager fra Thai Airways.

"Den brede flod, Chao Phraya, der løber gennem Bangkok, vidner om fordums tiders spændende historie, bl.a. med ØK's gamle hovedkvarter, og de lækre hoteller langs floden med tagterrasser og lækker mad tiltaler alle aldersgrupper. Bangkok er ikke længere uoverskuelig men et godt match til det, vi danskere anno 2019 også søger på en rejse".

Top 7: Derfor elsker danskerne Thailand

Undersøgelsen afdækker også, hvad der for os danskere gør Thailand til et godt feriested: Godt vejr (33%), lækre strande (26%), spændende naturoplevelser (26%), Thailands kultur og historie (24%), meget for pengene (24%), god mad (24%) og thaiernes venlighed (22%).

Thai Airways flyver 9 gange om ugen direkte til Bangkok hen over sommeren.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.