Fem fede aktiviteter på ferien i Rio de Janeiro

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Rio de Janeiro er en af de mest fascinerende byer i verden. Rio de Janeiro er en af de mest fascinerende byer i verden. Foto: Déborah Wolsky Carneiro/Flickr Creative Commons

BRASILIEN: Samba, fodbold og festglade mennesker. Det er blot nogle af de ting, som straks falder i ens tanker, når emnet lander på Brasilien. I år er Brasilien også værtsland for de olympiske lege 2016, som afholdes fra 5. til 21. august.

Hvis du ikke har fået bestilt sommerferie endnu, er der stadig mulighed for at booke billetter til Rio de Janeiro, hvor OL også bliver afholdt.

Bestiller du i august, vil der både være mulighed for at kunne opleve de olympiske lege, samt de mange andre fantastiske ting, den ikoniske by har at byde på.

Læs nedenfor fem tips til ting, du absolut bør gøre, hvis du vælger at besøge Rio. Tipsene kommer fra en lokal Rio indbygger, Ronaldo.

Cristo Redentor (Kristusstatuen)

Statuen af Kristus frelseren, som befinder sig i 700 meters højde på Corcovado bjerget, er den mest populære attraktion i Rio de Janeiro, og er blevet nævnt som et af verdens moderne, syv vidundere.

Hovedparten af Brasiliens befolkning er katolikker, derfor er denne statue meget tilbedt blandt de lokale, da den betragtes som byens vogter.

Du behøver ikke være super religiøs for at besøge Kristus statuen – synet i sig selv er dog et absolut must at opleve, når du er i Rio.

Maracanã stadium

Maracanã er et af de største stadioner i verden, og det største i Brasilien. Det kan huse over 80.000 tilskuere.

Det er også på Maracanã stadionet, at åbningsceremonien for de olympiske lege vil blive afholdt den 5. august.

Hvis du er en sportsfan og vil opleve OL 2016 i Rio, er det stadig muligt at få billetter til nogle af atletikkerne. Det er også muligt at få nyheder og tips om sports betting, hvis du vil oddse på den verdensberømte turnering.

Der er desuden en meget berømt tour guide på Maracanã stadionet, som både er historisk og interessant.

Sukkertoppen (Pao de açúcar)

Sukkertoppen i Rio de Janeiro, er en kæmpe bjergknold, som ligger for enden af den berømte Copacabana strand.

Bjerget har fået sit sødlige navn pga. dens kegleform, som minder om det, man tidligere solgte sukker i.

Sukkertoppen ligger i næsten 400 meters højde, og herfra har man udsigt til hele Rio de Janeiro.

Det er muligt at komme op på bjerget, via en lift som man skal betale for. Hvis du ikke er højdeskræk og gerne vil have et par snaps af hele Rio set ovenfra, er det Sukkertoppen du skal til!

copacabana-strand-brasilien-ferie-rejseCopacabana stranden

Hvis du elsker at tage på stranden og gerne vil slikke sol mens du er i Sydamerika, skal du uden tvivl tage et smut forbi Copacabana stranden.

Stranden er 4 km lang, og altid fyldt med mennesker, festligt humør og sjove aktiviteter, som volleyball og surfing. Om aftenen holdes der også mange beach parties, især i sommerperioden. Hvis du er vild med at feste og danse, er Copacabana stranden stedet at tage til - og generelt Rio de Janeiro!

Mens du lever det brasilianske strandliv, kan du også snildt prøve nogle af de lokale madspecialiteter og snacks! De mest populære retter er blandt andet coxinhas, brigadeiro (chokoladetrøffel) og drinken cachaça, der er en sukkerørsjuice, som blandt andet bruges i Brasiliens mest kendte cocktails, caipirinhas.

museu de belas artes brasilien rio ferie rejserMuseu de Belas Artes

Hvis du er interesseret i kunst, er Museu de Belas Artes (på dansk "museet for smukke værker") et sted, du bør besøge under dit ophold i Rio.

Det er det, der svarer til Brasiliens Nationale Kunstmuseum, som byder på nogle af de mest betydningsfulde, brasilianske malerier og kunstværker, samt andre vigtige værker fra kunstnere hele verden over.

Husk - før du rejser på ferie til Brasilien

Inden du rejser til Rio, skal du huske at læse Udenrigs-ministeriets officielle rejseguide til Brasilien, så du kan danne dig et overblik over situationen i landet, hvordan du bør færde dig, visumregler osv.

Brasilien er et land på vej opad, med en økonomi der bliver ved med at vokse. Desværre hersker der stadig meget fattigdom og kriminalitet i landet, især i de såkaldte favellas (slumkvarterer). Her bør man ikke færdes!

Brasilianerne er dog generelt et utroligt gæstfrit, venligt folkefærd, der er imødekommende og altid klar på fest, så på trods af landets problemer, er der stadig mange positive ting, som du vil komme til at opleve under dit ophold.

Valutaen er real (1 real = omkring 2 kr.)

Det anbefales kraftigt, at du bliver vaccineret forud for din rejse til Brasilien. Hvor meget du skal vaccineres for, afhænger af varigheden af dit ophold. Du kan læse mere om dette her.

Senest ændret Fredag, 13 maj 2016 12:38

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.