Rundrejser vinder frem

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

SE MERE: Rundrejser indtager nu tredjepladsen over danskernes favoritrejseformer kun overgået af sol- og badeferie på en førsteplads og storbyferie på en andenplads.

Hver femte dansker tager således på rundrejse denne sommer med en stigning på 12 % i forhold til sidste sommersæson.

Sommersæsonen er ved at gå på hæld, og i stedet indtræder vintersæsonen, hvor samme tendens gør sig gældende. De mest populære rundrejselande for vinteren tæller Israel og Jordan, Indien og Thailand. Og så kan danskerne tilsyneladende ikke få nok af Cuba. Sydafrika når lige med på danskernes aktuelle top-fem over rundrejselande.

Det vinder tillige mere og mere indpas at kombinere rundrejsen, hvor rejsen går gennem mange forskellige byer, kulturelle højdepunkter og forskelligartede hoteller, med en decideret sol- og badeferie, som ligger til slut i den 2-3 uger lange rejse.  

 -  Danskerne er blevet immune overfor hændelser i verden, som før i tiden kunne betyde et midlertidigt fald i efterspørgslen. Vi rejser ud, næsten ligegyldigt hvad et land står i af udfordringer, og et godt og illustrativt eksempel er rundrejser i Israel, som også omfatter Jordan, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Top-fem over rundrejselande:
1.    Thailand
2.    Israel & Jordan
3.    Indien & Nepal
4.    Cuba
5.    Sydafrika

Senest ændret Fredag, 13 juli 2018 12:35

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.