Glamping er hot – ikke mindst i Kroatien

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

NY TENDENS: Et nyt ord er kommet til ferieordbogen. 'Glamping', som er en sammentrækning af ordene 'glamour' og 'camping'. Lægger man Kroatien oveni, bør der være tale om ren luksus.

I glamping møder natur og luksus hinanden – uden at gå på kompromis med camping-tanken. Men dog med et ekstra skud komfort. Der er flere steder i Kroatien, hvor man tager tendensen meget alvorligt og byder på vaskeægte glamping, og det bliver der lagt mærke til.

LÆS OGSÅ: Ferieboligen inspirerer til nyindretning af hjemmet

I kroatisk glamping er campingvognen f. eks. skiftet ud med et luksustelt på 9x4 meter med dertilhørende køkken, terrasse, badeværelse med mere. Hertil følger som regel en overdådig udsigt i naturskønne omgivelser. Det er – med andre ord - en luksusudgave af den klassiske campingtur. Hotelkæden Valamar Hotels & Resorts, der også tilbyder camping, udvider sine glamping-faciliteter med 23 nye glamping-telte mod denne sæson for at imødekomme den stigende interesse.

Mange kroatiske områder er med på tendensen

Valamar Hotels & Resorts råder med deres Camping Adratic by Valamar over 15 campingpladser spredt rundt i Istrien, øerne Krk og Rab samt Dubrovnik. I Istrien-området på kysten til Adriaterhavet ligger byen Pore?, hvor den prisvindende campingplads Lanterna Premium Camping Resort også ligger, der strækker sig hele tre kilometer langs kysten.

Campingpladsen er Kroatiens og en af Europas største og består af seks 'villages' dedikeret til både det klassiske camping-ophold men også til det mere luksuriøse glamping-ophold. På Lanterna Premium Camping Resort er der lige nu 14 glamping-telte, og nu udvider campingpladsen med 23 nye – 14 i Tarska Vala-området og 9 i Maro Premium Village.

Pr. 2018 tilbyder det nyåbnede Maro Premium Village også luksuriøse campinghuse, glamping-telte, legepladser, vandland med to pools samt vandrutsjebaner. Glamping-teltene her er 9x4 meter, har to værelser, et fuldt udstyret køkken, badeværelse, satellit-tv, terrasse med hængekøje med mere.

Senest ændret Mandag, 05 marts 2018 14:16

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.