Krydderurter og blomster - vi vil have minihaver

Udgivet i Have
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)
En minihave giver mulighed for at dyrke egne krydderurter, jordbær eller blomster. En minihave giver mulighed for at dyrke egne krydderurter, jordbær eller blomster. Foto: Lotte Andreasen.

MINIGARDEN: Farverige blomsterbede i stuen, urtehave i køkkenet og grønne vægge af planter på altanen er blevet meget mere almindeligt i mange danske hjem.

Selvom man er en travl sjæl, er en børnefamilie eller bare ønsker noget grønt omkring sig, så er grøntsager, blomster og krydderurter på den lette måde en ny trend.

- Minihaver til lejligheden er lidt af en minirevolution inden for havebrug. Mange vil gerne dyrke deres egen mad, og på altanen kan man med plantevægge udnytte pladsen lodret, fortæller Lotte Andreasen, der er repræsentant for Minigarden i Danmark.

På den måde får man planterne op i øjenhøjde i stedet for at fylde altanen op med krukker.

Lille paradis
Stort set alt kan gro på plantevægge, uanset om der er tale om jordbær, blomster eller krydderurter.

- Fælles for minihaverne er, at de er lette at passe. Man kan som regel nøjes med at vande en til to gange om ugen. Det giver forhåbentligt endnu flere lyst til at prøve kræfter med at lave "urban gardening", siger Lotte Andreasen.

Mange bliver overrasket over frodigheden i en minihave. Det er et lille paradis, der udfolder sig foran ens øjne hen over sæsonen.

Minigarden er et helt nyt produkt på det danske marked og stammer oprindeligt fra Portugal. Udlandet har allerede taget de små haver til sig, blandt andet fordi plantekasserne er modulopbyggede og kan udvides efter behov.

- Plantekasserne er miljøcertificerede og godkendt til fødevareproduktion, og så er de både praktiske og pæne at se på, siger Lotte Andreasen.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.