Få tips til hvordan du restituerer bedst efter din træning

Udgivet i Sundhed
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Noget af det allervigtigste ved den regelmæssige træning er egentlig ikke træningen selv, men derimod den efterfølgende restitutionen.

Her gælder det nemlig om at få den mest optimale restitution, så du hurtigst muligt opnår det resultat, du gerne vil. Er du i tvivl, om du restituerer på den rigtige måde, eller synes du ikke, du ser de resultater af din træning, som du håbede på, kan du på Fritidsmagasinet.dk finde andre gode råd til din træning eller læse med herunder, og få de bedste tips til en perfekt restitution.

Fuld restitution kræver en god nats søvn

Et stigende antal danskere får ikke nok søvn, og manglende søvn er især et problem efter en hård træning, hvor kroppen virkelig har brug for at slappe af. En god nats søvn er essentielt for alle mennesker, men træner du, har din krop et endnu større behov for at restituere. Faktisk bør du sove i 8 timer, og især timerne før midnat er vigtige at få med. Får du ikke nok søvn, snyder du din krop til at tro, du ikke får nok mad, og derfor bremser den din forbrænding og giver dig i stedet lyst til at indtage sukkerholdige fødevarer. Derfor er det at sove godt en af de bedste ting, du kan gøre for dit helbred. Sørg derfor for, at du har de bedste forudsætninger for en god søvn ved at vælge den rigtige seng og ikke mindst den bedste topmadras.

Husk protein og masser af væske

En anden vigtig ting, du skal huske, hvis du vil opnå de bedste resultater med din træning, er at spise godt med protein efter din træning. 20 - 30 gram protein lige efter din træning er helt optimalt. I det hele taget er det vigtigt, at din kost indeholder rigtig mange proteiner i form af kød og grøntsager. Sørg endvidere for at få rigelig med vand. Det er vigtigt med en normal væskebalance - både før, under og efter træningen. Har du ikke vand nok i kroppen, får du ikke de næringsstoffer, din krop har brug for.

Overgør ikke din træning

Ligesom alt andet er det naturligvis også afgørende, at du ikke overgør din træning. Træn ikke mere end 60 minutter i træk, når du træner. Først og fremmest gavner det ikke at træne længere end en time - faktisk kan det være skadeligt for dig og din krop. Du vil altså tværtimod se bedre træningsresultater, hvis du træner mindre, men mere effektivt. Det handler om kvalitet fremfor kvantitet, når det kommer til din træning.

Ovenfor er nævnt nogle få tips til, hvordan du får det bedste ud af din træning og den efterfølgende restitution. Udover ovenstående tips er det desuden meget vigtigt at gøre din træning så sjov som overhovedet muligt - ellers bliver din træning noget, der bare skal overstås, og det er ikke holdbart i længden.

 

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.