Nyt danskervenligt skiområde i Sverige

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Efter mange års byggeri og klargøring åbner en helt ny skidestination i Sverige. Populære Idre Fjäll i Dalarna får en lillebror, for Idre Himmelfjäll, som den nye destination hedder, ligger kun et stenkast væk. Der bliver dermed en endnu større koncentration af skimuligheder i det samme geografiske område.

Den 17. december åbner den nye destination Idre Himmelfjäll. Til en start bliver det med 18 piste i de tre kategorier grøn, blå og rød, samt 8 lifte. Anlæggets største faldhøjde er på 323 meter og den længste pist måler 3,2 kilometer. Idre Himmelfjäll ligger i det skønne fjeldområde med Dalarnas højeste fjeldtop, Städjan, såvel som Nipfjället og Jakobshöjden samt Idre Fjäll som de nærmeste naboer.

Skigæster kan indlogeres i umiddelbar nærhed på skianlægget i komfortable og hyggelige hytter i Idre Himmelfjäll, eller i en lidt enklere standard uden for området i Idre landsby. Der tilbydes indkvartering til både den mindre og den større familie. Idre Himmelfjäll tilbyder også god hjemmelavet mad i restauranter og food trucks. Har man ikke sit eget grej med, kan der lejes skiudstyr på det nye anlæg, og der er også snescootertilbud.

Det er den tidligere svenske alpine topskiløber, Frida Hansdotter, som har været strategisk rådgiver i designet og opbygningen af Idre Himmelfjäll og i tillægsydelser som skiskole, events, konferencer, etc. Hun har tidligere i sit liv vundet en lang række World Cup sejre i disciplinen slalom.

Idre Fjäll, som er nærmeste nabo og populær skidestination, glæder sig til den nye nabo og har i første sæson ansvaret for præpareringen af Idre Himmelfjälls piste. Udover at Idre Fjäll og Idre Himmelfjäll vil komme til at arbejde tæt sammen til gavn for skigæster, ligger et tredje dejligt skiområde, Fjätervålen, tæt på, og de tre skiområder tilbyder tilsammen 80 præparerede piste.

"Idre Himmelfjäll bliver en selvstændig skidestination, og det er meget positivt, at der åbner nye muligheder for skiløb. Med flere destinationer tæt ved hinanden udvikles området yderligere som samlingspunkt for aktiv ferie både om vinteren og om sommeren fremover. Idre Himmelfjälls ambition er at skabe en destination året rundt i harmoni med det smukke fjeldmiljø", fortæller Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

Udover de alpine faciliteter er der mulighed for at stå på langrend i Idre Himmelfjäll og nyde naturen i de smukke, gamle fjelde.

Allerede fra nu kan bookes skiferie i Idre Himmelfjäll på hjemmesiden. Idre Himmelfjäll er den første investering i et nyt, stort skisportssted i over 30 år i Sverige. Fuldt udbygget om 15-20 år vil anlægget alene tilbyde mere end 20.000 sengepladser, ca. 50 alpine piste, hoteller, restauranter, butikker og tilhørende servicetilbud.

Idre Fjäll

Idre Fjäll i det nordvestlige Dalarna er i forvejen en rigtig danskerdestination. Her stås både på langrend og alpin, og der findes også mange aktiviteter uden for pistene. Idre Fjäll hører blandt Sveriges mest snesikre destinationer, og det vil også karakterisere Idre Himmelfjäll.

Læs også

Snabel a - Du kender det lille tegn @ rigtig godt fra hverdagen, når sender emails, men hvor kommer snabel a egentlig fra? Få historien bag snabel, der med garanti rummer både overraskende og sjove oplysninger, her.

Novelle genretræk - Noveller er en af de lettere genrer at beskæftige sig med – ikke mindst på grund af længden. Se, hvilke genretræk noveller rummer, og hvordan du analysere dem.

Perspektivering - En perspektivering er ofte en del af de større skriftlige opgaver, og den skrives, efter at du har færdiggjort konklusionen. Find ud af, hvad en perspektivering er, og hvordan du bedst skriver den her.

Senest ændret Onsdag, 09 oktober 2019 19:11

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.