Indret den lækreste stue med disse tips

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Man bruger gerne mange timer i stuen, og det er her, familien samles. Det kan enten være for at lave lektier, spise aftensmad eller se en fredagsfilm sammen, og netop derfor skal stuen også kunne rumme enormt meget forskelligt. Her får du derfor nogle tips til, hvordan du indretter en lækker stue, der kan det hele.

En god sofa til hygge og afslapning
Der er ikke meget, der er bedre end at smide sig på sofaen sammen med familien og slappe af efter en lang dag. Derfor skal sofaen også gerne være behagelig og rummelig, så der rigtig er plads til at slænge sig. Er sofaen for lille til hele familien, er det ikke nær så hyggeligt at se en film sammen, og derfor skal I måske overveje at investere i en ny sofa, hvis I oplever, at der ikke er plads til alle, når I skal hygge sammen fredag aften. Efterhånden som børnene bliver større, kan det sagtens være, at der bliver behov for en større sofa, hvis I skal kunne være der alle sammen, og det er altså en god investering, hvis I gerne vil kunne tilbringe tid sammen hele familien.

Et stort spisebord til aftensmåltidet
I en travl hverdag er der ikke altid vanvittigt meget tid til familien, og med lektier, fritidsaktiviteter og venner, der skal passes, har børnene sjældent særlig meget tid til at være sammen med deres forældre. Det samme gælder den anden vej rundt med forældre, der har møder, går til foredrag og af og til arbejder sent. Derfor er der mange familier, der i hverdagen stort set blot mødes til aftensmaden, og så er det altså rart at have et stort spisebord med dejlige spisebordsstole, så det bliver ekstrarart at have denne lille stund sammen. Hvis man blot har denne halve times tid samlet som familie om dagen, skal det gerne være en god oplevelse hver dag.

Gode opbevaringsmuligheder
For at gøre stuen hyggelig at opholde sig i, at det smart at gøre noget ud af at holde orden derinde. Derfor er det væsentligt at fokusere på gode opbevaringsløsninger, så der er plads til alle jeres ting og sager, og de ikke kommer til at ligge og flyde på spisebordet eller andre uhensigtsmæssige steder. Netop fordi stuen bruges så flittigt, som den gør, kommer den også nemt til at rode, og det vil man naturligvis helst undgå.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.