Bilferie uden bøvl

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Med lidt omtanke kommer man sikkert på bilferie. Med lidt omtanke kommer man sikkert på bilferie. Foto: Ford.

PÅ TUR: Med en smule omtanke og forberedelse kan man forhindre mange dyre mekanikerregninger og bøvl på kør-selv-ferien.

Statistisk set har en del oplevet nedbrud med bilen i deres sommerferie. Alligevel har mange glemt strabadserne, når den næste store bølge af bilister kører af sted på efterårsferie.

Den typiske danske familiebil triller til og fra arbejde, kørsel med børnene og indkøb. Men pludselig bliver sendt af sted på de tyske motorveje – kilometer efter kilometer.
Det resulterer ind imellem i nedbrud, der løber op i adskillige tusinde kroner. Ford har derfor opstillet følgende gode råd, der - hvis de bliver fulgt - vil tage toppen af bøvlet.

Gode råd:
Organiser:
Hvad skal med, og hvad skal blive hjemme? Lav en liste, så man ikke holder 1000 kilometer hjemmefra uden ekstranøgle til bilen, betalingskort eller mobil. For ikke at snakke om bilens manual, forsikringspapirer, nødtelefonnumre og reservedæk.

Klargøring: Med et serviceeftersyn inden man tager af sted, har man sikret sig mod de fleste ærgrelser. Få tjekket olie, vand, batteri, bremsevæske, kølervæske, sprinklervæske, dæktryk og dækkenes slidbane. Minimum 1,6 millimeter i Europa, men skift dem ved 3 mm.

Ruten: Vejen fra A til B er ikke altid den hurtigste. Tjek forskellige muligheder på GPS'en.

Vejhjælp: Benzin på dieselmotoren, nøgle låst inde eller varm motor er helt almindelige hændelser i ferietrafikken. Nøgle låst inde i bilen og benzin på dieselmotoren er klassikere hos de europæiske vejhjælpsvirksomheder. Så sørg for at have styr på, hvordan du kontakter din vejhjælp.

Drikkevand og mad: Medbring rigeligt med drikkevarer. Hvis køen er på halve dage, så er vand befordrende for den gode stemning.

Pak bilen rigtigt: Spænd tunge genstande fast og læg så meget som muligt i bilens lommer. På den måde flyver de ikke rundt, når bilen bremser hårdt op. Vær opmærksom på, at en fuldt lastet bil er sværere at køre.

Radio: Sæt den, så den modtager trafikopdateringer.Pauser: Mange! Husk pauserne - det er når man er træt, at uheldene sker.

Senest ændret Lørdag, 02 august 2014 04:10

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.