Ny app viser vej ind i hjertet af København

Udgivet i Kultur og underholdning
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Leg turist i København med en ny app. Leg turist i København med en ny app.

FIND DET VÆSENTLIGE I KØBENHAVN: Nu kan turister - og såmænd også vi danskere selv - tage på selv-guidede gåture med podcasts om markante danskere og historier om fremtrædende seværdigheder uden at skulle have penge op af lommen eller et leksikon under armen.

Kunne du tænke dig at tage på en eventyrtur rundt i København? Gå i Kong Christian d. 4's fodspor? Eller tage en byvandring i
videnskabens verden, mens du lytter til den fascinerende historie om nobelpristageren Niels Bohrs fantastiske liv? En ny app til turister, Click A Story, gør det nemmere at opdage de fantastiske historier, som kitter København sammen som mørtel mellem mursten samtidig med, at de går rundt i byen.

LÆS OGSÅ: Den gamle by i Aarhus er et besøg værd

Er du til højdepunkter, det royale eller det mere filosofiske?

Brugerne kan vælge mellem otte forskellige byvandringer, fx Copenhagen Highlights, The Philosophers Walk og The Royal Walk med fem stop på turen. Det interaktive kort gør det nemt at finde rundt. Mens man udforsker byen til fods, kan man lytte til podcasts om markante danskeres liv - blandt andre H.C. Andersen, Karen Blixen og Søren Kierkegaard.

"Gode historier får døde bygninger og steder til at leve. Mange turister vil gerne høre historierne uden nødvendigvis at skulle gå rundt i en gruppe efter en guide, som de måske ikke kan høre gennem larmen. Mange ønsker også at gå i deres eget tempo. Med Click A Story tager vi de traditionelle audioguides til et nyt niveau ved at kombinere de bedste historier med moderne, digitale muligheder", siger Nina
Vinther Andersen, stifter af Click A Story.

Fakta:

* Syv ud af ti turister kommer til København for at lære byen og dens historie bedre at kende

* Ni ud af ti turisters foretrukne aktivitet er at gå rundt i byen

* Fem ud af ti er interesserede i prædefinerede temaer som 'H.C. Andersen ', 'Vikingerne' og 'Den royale kulturarv'

* Tre ud af ti turister bruger online city guides til at finde rundt

* To ud af ti bruger mobile apps til informationssøgning under deres besøg i København

Senest ændret Torsdag, 21 juni 2018 09:32

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.