Gys i Legoland

Udgivet i Kultur og underholdning
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Den 6. - 27. oktober bliver Legoland traditionen tro forvandlet til en (u)hyggelig forlystelsespark. Græskar, edderkopper og tusindvis af lys i parken skaber en helt særlig Halloween stemning, og ved tusmørke kommer Lego-spøgelserne frem med det nye Lego Hidden Side, hvor børn og voksne bliver spøgelsesjægere.

Til Halloween i Legoland har børn og voksne mulighed for at blive spøgelsesjægere gennem en helt ny aktivitet, der tager afsæt i Lego Hidden Side. Spøgelsesjagten foregår rundt omkring i Legoland, hvor man skal finde Lego-modellerne, som spøgelserne gemmer sig i. Det er både muligt at være med, hvis man har hentet Lego Hidden Side appen hjemmefra, men man kan også være med uden telefonen.

- Årets nye aktivitet i Legoland tager udgangspunkt i det nye Lego Hidden Side produkt, hvor børnene kan fange spøgelser rundt omkring i parken. Spøgelserne bliver vækket til live på telefonen og afslører en skjult verden af interaktive mysterier og sjove udfordringer. Så vi glæder os til se en masse spøgelsesjægere i år til Halloween i Legoland, fortæller Pernille H. Steffensen, Event Manager i Legoland.

Halloween i Legoland byder også på tegne- og byggekonkurrencer med karakterer fra Lego Hidden Side universet. Man kan også deltage i Lego Hidden Side Mosaik aktiviteten, hvor man bygger en lille del af spøgelsesmosaikken.

(U)hyggen spreder sig i parken

Det bliver endnu engang (u)hyggeligt, når parken pyntes med tusindvis af Halloween dekorationer i alle størrelser. Der er aktiviteter for både store og små. Børnene kan igen i år prøve Brick or Treat, hvor de besøger de (u)hyggelige væsener, når de går fra hus til hus med deres Brick or Treat pose og får en lille ting til deres pose ved hvert hus.

Når mørket falder på, bliver det lidt ekstra uhyggeligt. De mange Lego Halloween detaljer bliver lyst op af farverige lys rundt omkring i hele parken, og fra lørdag til lørdag i uge 42 og lørdag i uge 43 vil der være et imponerende fyrværkerishow, der sammen med musikken giver en fantastisk afslutning på en (u)hyggelig dag.

Legoland holder aftenåbent fra lørdag til lørdag i efterårsferien, hvor flere af forlystelserne kører til klokken 20.00, og parken er åben til klokken 21.00.

Senest ændret Tirsdag, 15 oktober 2019 15:04

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.