Mandag, 19 maj 2014 12:59

Sund festival

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Fresh Food Festivalen byder på sund og god kost. Fresh Food Festivalen byder på sund og god kost. Foto: Freshfoodfestival.com.

GOD MAD: Danmarks vel nok sundeste festival holdes i juli lidt uden for Roskilde.Men det er også den eneste lighed med Roskilde Festivalen.

På Fresh Food Festivalen er der hverken stoffer, alkohol, rygning, røde pølse eller musik. Her er der kun frugt og grønt i enorme mængder. Så nul pasta, kartofler, kaffe, kød, mælk - men masser af bananer, agurker, tomater og friskpresset saft.

Fresh Food Festivalen er en international raw food- og sundheds festival, der løber over fire dage, og det er Danmarks eneste af slagsen. Fra den 17.-20. juli kan man høre om kost, motion, foredrag og være med i sociale aktiviteter.

image 21631Man står tidligt op - klokken 7.30 - med fitnesstræning, yoga og morgenløb og slutter senest klokken 22.30. Der bliver god mulighed for at møde andre super sunde mennesker gennem aktiviteter som speeddating, swingdance, fruity games og sang om lejrbålet.

I løbet af dagene er der også en række foredrag med internationale eksperter som amerikaneren Doug Graham, der er forfatter til bogen "The 80/10/10 Diet". Festivalen giver også mulighed for at høre ultra-marathonløberen Grant Campbell fra Australien, danske foredragsholder Gitte Koldtoft, der er stor fortaler for en plantebaseret kost og svenske Nature Cure uddannede Erik Karlsson.

Det er den kendte raw food kok Chris Kendal fra Canada, der er ansvarlig for maden. Målet med Fresh Food Festivalen er at sætte fokus på kost og livsstil. Den foregår på Osted Fri- og Efterskole og inkluderer bespisning og overnatning.

Læs mere på www.freshfoodfestival.com.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.